tirsdag den 5. februar 2013

Politikere og budskaber

Nå, endnu en dag på langs, og dermed nettet. :)

Kiggede lidt på mine facebooksider i dag..hvad er det egentlig jeg har synes var interessant på forskellige tidspunkter, udover musik og madopskrifter...
Jeg har været inde og kigge på forskellige politikeres sider, og jeg må sige at mine politiske synspunkter desværre svinger lidt rundt alt efter hvad jeg læser. Jeg er påvirkelig så det basker.
Samtidig føler jeg mig lidt skuffet hver gang det viser sig at være floskler og røg der ikke rigtigt sker mere ved.
Nå, men det der slog mig i dag, var vores evne til at følge de politikere vi kan lide...og til det modsatte.
Flere steder slår politikerne et eller andet op på deres facebookside, en eller anden mærkesag de har..eller gerne vil have. Så er der en million likes, og så alle kommentarerne, hvor rigtigt mange eaf dem er fra folk der føler de skal fortælle politikeren hvor dum han eller hun er. Uanset det budskab han eller hun prøver at formidle, bliver det forplumret af folk der virker en kende...skal vi sige ensidige i deres udsagn.

Nå, det er vel hvad man må forvente som politiker...i hvert fald er det det man får i dag. For eksempel følger jeg lidt med i Karen Hækkerups opdateringer..og i dag var det noget med Stop mobning. Det er jo en glimrende ide, og noget som de fleste kan erklære sig enige i, selvom det selvfølgelig kan tolkes som et forsøg på at koble sig selv og sit image på folkestemningen:)

Men kommentarerne....du godeste. Kontanthjælpsmodtagere der føler sig mobbede..folk der har skrevet breve til hende og andre ministre og ikke fået svar og derfor føler sig mobbede... folk der mener at fordi Karen siger at vi skal tænke over hvad vi siger der kan gøre andre kede af det, så mobber HUN...af grunde der er lidt uklare for mig.

Det der er underligt ved det hele er at folk enten er hamrende egoistiske...og bruger tråden til at råbe op om deres egene agendaer...eller misbruger mobbebegrebet i en grad der er skræmmende.
Altså for at være helt ærlig Er det mobning at en kontanthjælpsmodtager er sur på staten...eller Karen åbentbart da hun muligvis personificerer staten i denne persons hovede. Kan det kaldes mobning når alle er i samme båd?
Og det der slog mig mest..er det så vigtigt at få sagt det vi vil sige til en offentlig person, at vi er ligeglade med at vi forplumrer et vigtigt budskab?

Er det egoisme? Eller er det bare fordi vi ikke rigtigt er kommet videre?


Nå, det var bare lidt strøtanker...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar