I marts 2014 skrev jeg som indledning på det sidste indlæg herinde, at det vigtigste når man bloggede, var at skrive meget og ofte. Ja.....
Så nu, her i september 2017 må det være ved at være oppe over med et nyt indlæg :)

Jeg tror alle kender det med at få for travlt til at skrive. At livet og arbejdet fylder så meget at man ikke har tid og overkud til meget mere end det. Det er jo ikke fordi jeg har mistet 1000 vis af læsere:) Måske skriver jeg mest bare for mig selv :)
I marts 2014 havde jeg lige mødt min kæreste. Jeg var ved at vænne mig til at min datter var fløjet fra reden og min søn var på vej mod en folkeskoleprøve og efterskole. Nu går hun på uni og han er på vej mod en studentereksamen. Og jeg skal måske snart vænne mig til tanken om kun at bo sammen med hund og kat og edderkopper:)

Dengang i marts ´14 var jeg på vej til at afslutte en fantastisk 9. klasse. Det var hårdt at sige farvel til dem, men heldigvis kom der en mere:) De sluttede i sommers og var lige så svære at sige farvel til, men så kom der en til :) Det er skønt at møde gamle elever og se hvor godt de klarer sig. Flere af dem er nu vikarer hos os...hvilket får mig til at føle mig 1000 år gammel men også stolt:)

Jeg har efter 10 år med udskoling fået 5. klasse igen. I engelsk og tysk...og i billedkunst. Det er sjovt at prøve kræfter med igen. Jeg tror projekterne i billedkunst, både med 5. klasse, med valghold og privat, kommer til at fylde mere herinde end før.

Politik, feminisme og skoledebat kræver engagement og energi. Måske dukker der noget op på et tidspunkt :)

Det var alt. Måske går der ikke 3½ år før næste indlæg :)

Here we go again....

Nå....har lige læst en artikel om blogning. Der står at en af de største fejl man kan gøre som blogger, er at skrive for lidt. Hmm. For sjældent. Ja....
Så nu tænker jeg jeg må i gang.
Og så er det jo heldigt at jeg lige har en lille sjov historie at dele med jer. Den handler om vold. Nu bliver det lidt mere kompliceret, for vold er jo ikke sjovt. På nogen måde....og så alligevel. Den politimand jeg talte med forleden aften synes da det hele var lidt sjovt. :(

Vi starter med at tegne det grundlæggende billede.  En tilfældig kvinde, der arbejder i en restaurant ejet af hendes mand, oplever problemer med den nye kok. Kokken fortæller folk at det er hans restaurant, og vender det hvide ud af øjnene til sinde venner når han tror hun ikke ser det. Han synes hun er lidt træls og fortæller hende ofte at hun ikke gør det godt nok.

Kokken er "ansat" på prøve da han vist har været i problemer med  loven og derfor har svært ved at finde fast arbejde.
Kvinden vælger til sidst at konfrontere kokken med problemerne da hun mener det kan løses hvis de taler om det. Kokken er ikke interesseret i at tale om det, men nu er hun jo ejerens kone. Så han indvilliger.
Snakken bliver ikke specielt givende, beskyldninger om diverse flyver gennem luften og stemmerne hæves.

Og så sker der det at kokken får nok. Han tager fat i armene på kvinden, holder hende fast og klemmer hende hårdt. Så slipper han hende og hun forlader chokeret restauranten med et par blå mærker på størrelse med underkopper , et på hver arm...oven i købet med tydelige fingermærker.
Kvinden er chokeret, men fattet og kører til den nærmeste politistation for at anmelde kokken for vold. Han har taget hårdt fat i hende og hun har ondt og så er der lige mærkerne.
På politistationen snakker hun med en betjent om episoden. Hun fortæller hvad der er sket og at det er kokken på hendes mands restaurant. ... Og nu begynder det mærkelige....

Politibetjenten spørger hende om hun har talt med sin mand om at hun vil anmelde. Hun siger at hun føler hun har været udsat for vold, det behøver hun ikke at diskutere med sin mand. Politibetjenten gentager at det måske var smart at hun snakkede med sin mand.  Hun prøver igen at sige at hun gerne vil anmelde og får så at vide at det jo er i gråzonen. Hun spørger hvad gråzonen er. Han prøver at forklare at det jo ligger på grænsen. Hun spørger hvornår noget ligger på grænsen og om det er ok at en mand man har et arbejdsmæssigt forhold til tager så hårdt fat i en at man har store blå mærker bagefter....? Betjenten gentager at det jo er en gråzone, for få år siden var det heller ikke vold at spytte folk i ansigtet men det er det nu.
Kvinden spørger igen hvordan hun skal gøre hvis hun vil anmelde og han fortæller hende så at det første hun skal gøre er at tage på skadestuen og få lavet en skades rapport.
Det gør hun og tager derefter hjem.

Senere på dagen kommer hendes veninde på besøg. Hun forstår heller ikke helt hvordan det kan være at man skal spørge sin mand inden man anmelder en voldsepisode, og hun forstår heller ikke hvordan man kan kalde det en gråzone. Der er vel nogle ret definerede regler omkring hvad man må og hvad man ikke må? Hvad der er vold og hvad der ikke er?

De bliver enige om at veninden ringer til politiets infolinie og spørger omkring disse ting.
Hun får fat i en venligt lydende betjent og forklarer sit dilemma. I begyndelsen er betjenten høflig men siger faktisk præcis det samme som betjenten på stationen. men da veninden presser på for at få en forklaring bliver han vred og siger at han ligesom ikke forstår hvorfor han skal forklare den slags til hende, når det ikke er hende der har været udsat for vold. Dette er en politimand på en informationsline....

Nå men han forsøger dog at svare. Det bliver til at det er smart at hun snakker med sin mand om anmeldelsen fordi det jo kan komme til at have konsekvenser for hans restaurant hvis kokken skal i fængsel :o Og....trommehvivler......Det er jo også 60 dage man kan få for vold, især hvis man er dømt før, og det er jo virkeligt længe.......
Så....tadah....kvinden der har været udsat for vold skal liiige overveje om hun kan være bekendt at anmelde fordi restaurant...og den stakkels voldsmands laange mulige dom....Vigtig - vigtigere- vigtigst? Ikke volden mod kvinden tydeligvis.

Han fremturer med at han synes da ikke der er noget odiøst i at hun skal snakke med sin mand om det...det kunne jo være en økonomisk bet for ham hvis...osv.

Så Det er det danske politi i 2014. Kvinde spørg din mand. Og tænk lige over om det at du har været udsat for vold nu er så vigtigt at du vil udsætte den stakkels voldsmand for straf?...Åh jo....det sjove må vi ikke glemme....da veninden siger til betjenten i telefonen at hun synes det er en lidt mærkelig gammeldags chauvenistisk holdning i 2014, at en kvinde bliver bedt om at snakke med sin mand før hun kan anmelde en voldsepisode....så griner han hjerteligt og siger, jo det er sådan vi er......og så siger vi pænt farvel.

Nå men det var bare lige det jeg ville sige........glædelig tirsdag aften:)

Feminisme vendt på hovedet :)

How Feminism Hurts Men

Date: 12 Nov 2013

By: Micah J. Murray

Comments: 817 Comments

Yesterday somebody on Facebook told me that feminism elevates women at the expense of men, that its agenda to validate women emasculates us guys.

He was right.

For men, the rise of feminism has relegated us to second-class status. Inequality and discrimination have become part of our everyday lives.

Because of feminism, men can no longer walk down the street without fear of being catcalled, harassed, or even sexually assaulted by women. When he is  assaulted, the man is blamed – the way he dressed he was “asking for it”.

Because of feminism, there are no major Christian conferences about how to act like men,  where thousands of men can celebrate their manliness and Jesus (and perhaps poke fun at female stereotypes).

Because of feminism, church stages and spotlights are often dominated by women. Men are encouraged to just serve in the nursery or kitchen. Sometimes men are even told to stay silent in church.

Because of feminism, women make more money than man in the same jobs.

Because of feminism, it’s hard to find a movie with a heroic male lead anymore. Most blockbusters feature a brave woman who saves the world and gets a token man as a trophy for her accomplishments.

Because of feminism, women’s professional sports are a massively profitable enterprise where women are globally idolized. Men only appear briefly, before commercial breaks, when they’re objectified for their bodies.

Because of feminism, all birth control is covered for women without question or debate, while men have to fight to get insurance companies to pay for their Viagra prescriptions. When men do speak up about this, leaders of the “family friendly” right wing labels them “sluts” and “whores”.

Because of feminism, the male body is constantly under public scrutiny. If a man appears topless on TV, it’s a national scandal resulting in huge fines and boycotts. Bloggers regularly write about how we need to be more mindful of the ways our clothing choices tempt women to sin. Satirists insist that shorts “aren’t really pants” and then men should cover up because “nobody wants to see that”.

Because of feminism, men are not represented in the White House, and women hold over 80% of the seats in Congress. When a man runs for office, his physical appearance and clothing choices are discussed almost as much as his policies and ideas.

Because of feminism, men must fight for a voice in the public sphere. In issues of theology, politics, science, and philosophy, the female perspective is often considered default, normal, and unbiased. Male perspectives are dismissed for being too subjective or too emotional. When we speak up, we are often dismissed as angry, rebellious, subversive, or dangerous.

But stay strong, bros.

One day we’ll all be equal.

Whatever you do, don’t read Jesus Feminist. It’s full of ideas that will continue to oppress and harm men — ideas such as “women are people too” and “the dignity of and rights of women are as important as those of men”.

Jeps....ikke mig der har skrevet dette, men så rigtigt og sigende. Og sjovt:)

Afsløret:)

Nå for Søren...dagen i dag blev dagen hvor mine dejlige 9. klasser opdagede at jeg havde en blog. Den er godt nok lidt gammel, sidste indlæg er fra marts i år. Det var dengang jeg havde "brækket røven" som de så poetisk udtrykker sig. Det var nu halebenet, men hvem tæller:)

Nanna spurgte om jeg havde en blok...og det havde jeg jo:) Det var tydeligvis sjovt. Lige så sjovt som i mandags hvor de kunne fortælle lange historier om hvordan min søn opfører sig når han er til fest. Ved ikke om det er helt sandfærdigt....MP Afviser på det bestemteste at have kysset Cecilie:)

Nå, men fik lige læst den igennem igen, og er faktisk ret positivt overrasket over mig selv...jeg er vildt dyb...Eller altså, der er faktisk ikke noget af det jeg vil slette her inden de alle sammen læser den. Og det er jo godt. Jeg håber de deler den til alle så jeg bliver rig og berømt og kan sige mit job op...for efter dem er der jo ikke noget ved at blive ved med at være lærer:)

De bager gode kager...eller køber citronmåner. De er rimeligt velopdragne, larmer ikke ret meget mere end gennemsnittet, og så er de bare så intelligente at selv gymnasielærere roser dem....og læsekonsulenter og skoleinspektører.

 De har nok haft en god lærer?

Nå men det her indlæg er til jer, 9 bb....I ved  det godt, men I er sgu nogle skønne unge mennesker.:)

Og nu vil jeg købe æg og bage græskartærte...håber den smager godt for den er godt nok længe undervejs.

Hmmm

Gider man overhovedet være lærer mere? Personligt synes jeg faktisk man er blevet nedgjort så meget af det der jo er ens arbejdsgiver, at det ikke er sjovt længere. Det er hårdt nok at skulle stå og høre på forældre og børn der tror at man selv har valgt at stå i denne situation. Det er mere hårdt at se ens arbejdsgiver nedgøre og håne ens arbejdsindsats i pressen.
Fy for den siger jeg bare.... Og det skal skabe engagerede medarbejdere?

Min fødselsdag:)

Ja, det er så i dag jeg er blevet et år ældre. Jeg kunne mærke det allerede i går aftes, alderen trykkede voldsomt og jeg begyndte at lide at søvnløshed og ondt i ledene når det regner....Til morgen vågnede jeg gråhåret og rynket og satte boller i ovnen. De var heldigvis færdige lige da børnene stod op og jeg skulle på arbejde....Håber de havde et hyggeligt morgenbord...:)
Bageren på vej på arbejde var ikke  en travl dame....det tog virkeligt ret lang tid at putte 5 franskbrød i poser og skrive omhyggeligt på hver pose hvad for et brød det var. Lidt ligegyldigt...synes jeg, men hvad ved jeg om bagerdamer og deres arbejde...og set i lyset af alle de bedrevidende kommentarer om lærere i folkeskolen, afholdt jeg mig pænt fra at kommentere hendes arbejde.
På skolen sang de...ikke en udelt fornøjelse, men dog med masser af energi....selv ungerne sang og ønskede tillykke, nok fordi de fik kager. Der er ikke noget som kager hvis man vil have lidt opmærksomhed:)
Har fri halv tre i dag....og så er det hjem til ungerne og lidt familiefødselsdag.

Gaver....er det ikke væltet ind med endnu, men jeg regner med at de tænker sig lidt om i regeringen og finder på noget bedre end jagerfly at bruge de mange milliarder på...f.eks. mig. Jeg kunne godt bruge dem...

Jeg har faktisk fået chokolade og kager....men når børn giver en den slags er der vist lidt bagtanker...:)

Den Danske folkeskole

Hold da op hvor vi fylder i medierne for tiden. Der går jo ikke en dag uden at vi hører om de der spændende forhandlinger...der blev afbrudt. Enten fordi lærerne er gammeldags, stædige, imod nye udfordringer og ikke nok omstillingsparate. Eller fordi KL vil presse en overenskomst ned over hovedet på et helt fag, uden at have gidet at sætte sig det mindste ind i hvad det egentlig vil betyde for dagligdagen, og især uden at lytte til os når det handler om hvad der fungerer eller ikke fungerer.

Jeg synes personligt det værste har været alt den debat fyldt med voksne menneskers alviden om folkeskolen...fordi de har gået der. Altså.....jeg har gået i folkeskole, ergo ved jeg alt om hvordan vi skal gribe det her an?

Det vrimler med debatindlæg om de dovne lærere der bare ikke gider have en "normal" arbejdstid. Om de dovne lærere der jo ikke laver en skid i ungernes ferier...og som altid har tidligt fri. Og så er der naturligvis alle indlæggende fra mennesker som har haft en dårlig oplevelse med folkeskolen. Det er bare for dårligt. Det interessante er, at de her mennesker, de synes det er lærernes skyld. Og det skal jeg da heller ikke sige det ikke er.....nogen lærere er sikkert lige så dårlige til deres job som min gamle bankrådgiver...eller hende jeg ringede til på kommunen den anden dag. Men de dårlige, dumme lærere er ikke størstedelen, og når vi alligevel ser der er mange der ikke helt synes de har haft en optimal skoledag, kunne man så forestille sig at der måske var andre grunde end en dårlig lærer? (Nej det kan vi ikke....:). but humour me)

De arbejdsforhold vi har er anderledes end andre faggruppers. Vi skal naturligvis være der når ungerne er der, men vi skal også være der når de ikke er.
Vi skal være på om eftermiddagen, når vi planlægger undervisning, når vi leder efter super materiale og når vi debatterer pædagogisk med hinanden om hvad der virker.
Vi skal være der når vi taler med SSP personalet om de elever der hænger lidt i fingrene og allerede måske er i kontakt med politiet....Vi skal være på når forældre gerne ...igen igen...vil vide hvordan det kan være at deres barn har en så dårlig lærer at hun kun får 7....Ja....

Vi skal være på når forældre ringer om aftenen for at fortælle at Bjarnes hund er død og derfor er han nok ked af det i morgen. Eller at Ulla ikke tør sige noget i engelsk og hvordan griber vi det an....eller når vi selv ringer for at fortælle forældre at deres barn mobber....(Det gør det sjældent...det er de andres skyld...eller lærerens:))

Vi skal være der i ferierne (!) Når vi planlægger undervisning, emneuger, lejrskoler, ture til folketinget, i biografen, til slagteriet.
Vi skal være der når de store unger skal ud i brobygning. Vi skal vejlede, støtte og hjælpe. Vi skal undervise de unge i førstehjælp ( endda uden selv at få ressourcer til et kursus....så betaler vi det ofte selv...det er såmænd også godt nok at have jo:))
Vi skal være der når Birte kommer og fortæller hendes far slår....vi skal være der....

Og vi skal undervise...det skal være godt..det skal være interessant....det skal være fængende....(Det skal også være kanon i dansk litteratur, Herman Bang .....Prøv lige selv at lave det fængende:))

Der er ikke noget jeg personligt elsker mere end når et projekt fungerer. Når det man har planlagt virker...når ungerne bliver fanget og begejstrede og man næsten selv bliver undværlig....Det er det bedste. Men det der fænger i en klasse, gør det ikke nødvendigvis i en anden. Faktisk sjældent. Så forberedelsen kan ikke genbruges. Det vi underviser i skal hele tiden modelleres så det passer til den bestemte elevgruppe der skal modtage undervisningen.

Og de elever....de er jo så forskellige...der kan være klasser der bare fungere uanset hvad man smider i hovedet på dem, men det er sjældenhederne. For det meste skal de allesammen have det forskelligt...det skal vi mærke efter. Inden vi planlægger...mens vi planlægger...når vi går ind i klassen....Selv det bedste, mest interessante, mest gennemarbejdede og velforberedte emne kan falde til jorden hvis faktorerne ændres...eller hvis der er sket noget i verden der kræver snak.

Og det jeg ser hver dag er lærere der er der...lærere der er på....lærere der kommer hver dag, yderst velforberedte, glade og favnende. lærere der hilser på eleverne, ser dem og forsøger at gøre deres bedste for hver enkelt.

Det er de samme lærere der hver dag kan læse i avisen at de er dovne og  stædige og bør prøve at være lidt mere omstillingsparate, ligesom alle de andre i samfundet er.

Jeg er ikke nødvendigvis imod at min skoleleder og jeg selv aftaler hvor meget tid jeg skal bruge til at forberede mig til engelsk i 9. klasse...og til valghold i billedkunst...og til at holde hjemkundskabslokalet.

Jeg er som sådan heller ikke imod at være på skolen fra 8-16. Jeg har slet ikke noget imod at være sammen i mange timer med mine dejlige elever.

Men det jeg undrer mig over er bare dette: hvis min skoleleder skal aftale med hver enkelt lærer på min arbejdsplads så kommer det til at tage tid.. Ca 3 måneder siger han...med møder og planlægning. Hvor skal den tid komme fra? Og er det egentlig særligt effektivt? Vi kan selvfølgelig på den måde skaffe jobs til flere ledere...for mens den ene laver arbejdstids aftaler, må den anden jo så lede?

Jeg er lidt bekymret for 8-16 modellen, for jeg er ikke helt sikker på hvornår jeg så skal planlægge de 8 timer om dagen? Hvornår jeg skal finde materiale, bøger og kopiere? hvornår jeg skal snakke med mine kollegaer om det enkelte barn? hvornår jeg skal rette opgaver...Sådan en bunke engelske stile i 9. klasse kan jo godt tage en 4 timer....skal jeg gøre det mens jeg er sammen med ungerne? Og er det hensigtsmæssigt?

Og hvad med de forældre der arbejder? hvornår skal jeg tale med dem? Skal de komme inden 16? Skal de ringe inden 16.....mens jeg underviser? Jeg kan, ligesom mange mange andre lærere der færdes i den danske folkskole hver dag, ikke helt se hvordan det her skal fungere. Og det store problem er jo....at det er der ingen der byder ind på...KL mindst af alle.

Og i mine øjne er det fordi de er fuldstændigt ligeglade. Det handler om penge. Sparede penge. og mod det kæmper jo selv guderne forgæves.

Og ja.....når så det store skib sejler....med mindre velforberedte lærere, trætte unger uden tid til fritidsaktiviteter og ingen tid til pædagogisk udvikling.....Hvem er det så der er skyld i at ikke alle elever får nok ud af folkeskolen?

Gæt :)