torsdag den 14. november 2013

Feminisme vendt på hovedet :)

How Feminism Hurts Men




How Feminism Hurts Men
Yesterday somebody on Facebook told me that feminism elevates women at the expense of men, that its agenda to validate women emasculates us guys.
He was right.
For men, the rise of feminism has relegated us to second-class status. Inequality and discrimination have become part of our everyday lives.
Because of feminism, men can no longer walk down the street without fear of being catcalled, harassed, or even sexually assaulted by women. When he is  assaulted, the man is blamed – the way he dressed he was “asking for it”.
Because of feminism, there are no major Christian conferences about how to act like men,  where thousands of men can celebrate their manliness and Jesus (and perhaps poke fun at female stereotypes).
Because of feminism, church stages and spotlights are often dominated by women. Men are encouraged to just serve in the nursery or kitchen. Sometimes men are even told to stay silent in church.
Because of feminism, women make more money than man in the same jobs.
Because of feminism, it’s hard to find a movie with a heroic male lead anymore. Most blockbusters feature a brave woman who saves the world and gets a token man as a trophy for her accomplishments.
Because of feminism, women’s professional sports are a massively profitable enterprise where women are globally idolized. Men only appear briefly, before commercial breaks, when they’re objectified for their bodies.
Because of feminism, all birth control is covered for women without question or debate, while men have to fight to get insurance companies to pay for their Viagra prescriptions. When men do speak up about this, leaders of the “family friendly” right wing labels them “sluts” and “whores”.
Because of feminism, the male body is constantly under public scrutiny. If a man appears topless on TV, it’s a national scandal resulting in huge fines and boycotts. Bloggers regularly write about how we need to be more mindful of the ways our clothing choices tempt women to sin. Satirists insist that shorts “aren’t really pants” and then men should cover up because “nobody wants to see that”.
Because of feminism, men are not represented in the White House, and women hold over 80% of the seats in Congress. When a man runs for office, his physical appearance and clothing choices are discussed almost as much as his policies and ideas.
Because of feminism, men must fight for a voice in the public sphere. In issues of theology, politics, science, and philosophy, the female perspective is often considered default, normal, and unbiased. Male perspectives are dismissed for being too subjective or too emotional. When we speak up, we are often dismissed as angry, rebellious, subversive, or dangerous.
But stay strong, bros.
One day we’ll all be equal.
Whatever you do, don’t read Jesus Feminist. It’s full of ideas that will continue to oppress and harm men — ideas such as “women are people too” and “the dignity of and rights of women are as important as those of men”.
Jeps....ikke mig der har skrevet dette, men så rigtigt og sigende. Og sjovt:)

tirsdag den 12. november 2013

Afsløret:)

Nå for Søren...dagen i dag blev dagen hvor mine dejlige 9. klasser opdagede at jeg havde en blog. Den er godt nok lidt gammel, sidste indlæg er fra marts i år. Det var dengang jeg havde "brækket røven" som de så poetisk udtrykker sig. Det var nu halebenet, men hvem tæller:)

Nanna spurgte om jeg havde en blok...og det havde jeg jo:) Det var tydeligvis sjovt. Lige så sjovt som i mandags hvor de kunne fortælle lange historier om hvordan min søn opfører sig når han er til fest. Ved ikke om det er helt sandfærdigt....MP Afviser på det bestemteste at have kysset Cecilie:)

Nå, men fik lige læst den igennem igen, og er faktisk ret positivt overrasket over mig selv...jeg er vildt dyb...Eller altså, der er faktisk ikke noget af det jeg vil slette her inden de alle sammen læser den. Og det er jo godt. Jeg håber de deler den til alle så jeg bliver rig og berømt og kan sige mit job op...for efter dem er der jo ikke noget ved at blive ved med at være lærer:)

De bager gode kager...eller køber citronmåner. De er rimeligt velopdragne, larmer ikke ret meget mere end gennemsnittet, og så er de bare så intelligente at selv gymnasielærere roser dem....og læsekonsulenter og skoleinspektører.

 De har nok haft en god lærer?

Nå men det her indlæg er til jer, 9 bb....I ved  det godt, men I er sgu nogle skønne unge mennesker.:)

Og nu vil jeg købe æg og bage græskartærte...håber den smager godt for den er godt nok længe undervejs.

lørdag den 23. marts 2013

Hmmm

Gider man overhovedet være lærer mere? Personligt synes jeg faktisk man er blevet nedgjort så meget af det der jo er ens arbejdsgiver, at det ikke er sjovt længere. Det er hårdt nok at skulle stå og høre på forældre og børn der tror at man selv har valgt at stå i denne situation. Det er mere hårdt at se ens arbejdsgiver nedgøre og håne ens arbejdsindsats i pressen.
Fy for den siger jeg bare.... Og det skal skabe engagerede medarbejdere?

fredag den 15. marts 2013

Min fødselsdag:)

Ja, det er så i dag jeg er blevet et år ældre. Jeg kunne mærke det allerede i går aftes, alderen trykkede voldsomt og jeg begyndte at lide at søvnløshed og ondt i ledene når det regner....Til morgen vågnede jeg gråhåret og rynket og satte boller i ovnen. De var heldigvis færdige lige da børnene stod op og jeg skulle på arbejde....Håber de havde et hyggeligt morgenbord...:)
Bageren på vej på arbejde var ikke  en travl dame....det tog virkeligt ret lang tid at putte 5 franskbrød i poser og skrive omhyggeligt på hver pose hvad for et brød det var. Lidt ligegyldigt...synes jeg, men hvad ved jeg om bagerdamer og deres arbejde...og set i lyset af alle de bedrevidende kommentarer om lærere i folkeskolen, afholdt jeg mig pænt fra at kommentere hendes arbejde.
På skolen sang de...ikke en udelt fornøjelse, men dog med masser af energi....selv ungerne sang og ønskede tillykke, nok fordi de fik kager. Der er ikke noget som kager hvis man vil have lidt opmærksomhed:)
Har fri halv tre i dag....og så er det hjem til ungerne og lidt familiefødselsdag.

Gaver....er det ikke væltet ind med endnu, men jeg regner med at de tænker sig lidt om i regeringen og finder på noget bedre end jagerfly at bruge de mange milliarder på...f.eks. mig. Jeg kunne godt bruge dem...

Jeg har faktisk fået chokolade og kager....men når børn giver en den slags er der vist lidt bagtanker...:)

onsdag den 6. marts 2013

Den Danske folkeskole




Hold da op hvor vi fylder i medierne for tiden. Der går jo ikke en dag uden at vi hører om de der spændende forhandlinger...der blev afbrudt. Enten fordi lærerne er gammeldags, stædige, imod nye udfordringer og ikke nok omstillingsparate. Eller fordi KL vil presse en overenskomst ned over hovedet på et helt fag, uden at have gidet at sætte sig det mindste ind i hvad det egentlig vil betyde for dagligdagen, og især uden at lytte til os når det handler om hvad der fungerer eller ikke fungerer.

Jeg synes personligt det værste har været alt den debat fyldt med voksne menneskers alviden om folkeskolen...fordi de har gået der. Altså.....jeg har gået i folkeskole, ergo ved jeg alt om hvordan vi skal gribe det her an?

Det vrimler med debatindlæg om de dovne lærere der bare ikke gider have en "normal" arbejdstid. Om de dovne lærere der jo ikke laver en skid i ungernes ferier...og som altid har tidligt fri. Og så er der naturligvis alle indlæggende fra mennesker som har haft en dårlig oplevelse med folkeskolen. Det er bare for dårligt. Det interessante er, at de her mennesker, de synes det er lærernes skyld. Og det skal jeg da heller ikke sige det ikke er.....nogen lærere er sikkert lige så dårlige til deres job som min gamle bankrådgiver...eller hende jeg ringede til på kommunen den anden dag. Men de dårlige, dumme lærere er ikke størstedelen, og når vi alligevel ser der er mange der ikke helt synes de har haft en optimal skoledag, kunne man så forestille sig at der måske var andre grunde end en dårlig lærer? (Nej det kan vi ikke....:). but humour me)

De arbejdsforhold vi har er anderledes end andre faggruppers. Vi skal naturligvis være der når ungerne er der, men vi skal også være der når de ikke er.
Vi skal være på om eftermiddagen, når vi planlægger undervisning, når vi leder efter super materiale og når vi debatterer pædagogisk med hinanden om hvad der virker.
Vi skal være der når vi taler med SSP personalet om de elever der hænger lidt i fingrene og allerede måske er i kontakt med politiet....Vi skal være på når forældre gerne ...igen igen...vil vide hvordan det kan være at deres barn har en så dårlig lærer at hun kun får 7....Ja....

Vi skal være på når forældre ringer om aftenen for at fortælle at Bjarnes hund er død og derfor er han nok ked af det i morgen. Eller at Ulla ikke tør sige noget i engelsk og hvordan griber vi det an....eller når vi selv ringer for at fortælle forældre at deres barn mobber....(Det gør det sjældent...det er de andres skyld...eller lærerens:))

Vi skal være der i ferierne (!) Når vi planlægger undervisning, emneuger, lejrskoler, ture til folketinget, i biografen, til slagteriet.
Vi skal være der når de store unger skal ud i brobygning. Vi skal vejlede, støtte og hjælpe. Vi skal undervise de unge i førstehjælp ( endda uden selv at få ressourcer til et kursus....så betaler vi det ofte selv...det er såmænd også godt nok at have jo:))
Vi skal være der når Birte kommer og fortæller hendes far slår....vi skal være der....

Og vi skal undervise...det skal være godt..det skal være interessant....det skal være fængende....(Det skal også være kanon i dansk litteratur, Herman Bang .....Prøv lige selv at lave det fængende:))

Der er ikke noget jeg personligt elsker mere end når et projekt fungerer. Når det man har planlagt virker...når ungerne bliver fanget og begejstrede og man næsten selv bliver undværlig....Det er det bedste. Men det der fænger i en klasse, gør det ikke nødvendigvis i en anden. Faktisk sjældent. Så forberedelsen kan ikke genbruges. Det vi underviser i skal hele tiden modelleres så det passer til den bestemte elevgruppe der skal modtage undervisningen.

Og de elever....de er jo så forskellige...der kan være klasser der bare fungere uanset hvad man smider i hovedet på dem, men det er sjældenhederne. For det meste skal de allesammen have det forskelligt...det skal vi mærke efter. Inden vi planlægger...mens vi planlægger...når vi går ind i klassen....Selv det bedste, mest interessante, mest gennemarbejdede og velforberedte emne kan falde til jorden hvis faktorerne ændres...eller hvis der er sket noget i verden der kræver snak.

Og det jeg ser hver dag er lærere der er der...lærere der er på....lærere der kommer hver dag, yderst velforberedte, glade og favnende. lærere der hilser på eleverne, ser dem og forsøger at gøre deres bedste for hver enkelt.

Det er de samme lærere der hver dag kan læse i avisen at de er dovne og  stædige og bør prøve at være lidt mere omstillingsparate, ligesom alle de andre i samfundet er.

Jeg er ikke nødvendigvis imod at min skoleleder og jeg selv aftaler hvor meget tid jeg skal bruge til at forberede mig til engelsk i 9. klasse...og til valghold i billedkunst...og til at holde hjemkundskabslokalet.

Jeg er som sådan heller ikke imod at være på skolen fra 8-16. Jeg har slet ikke noget imod at være sammen i mange timer med mine dejlige elever.

Men det jeg undrer mig over er bare dette: hvis min skoleleder skal aftale med hver enkelt lærer på min arbejdsplads så kommer det til at tage tid.. Ca 3 måneder siger han...med møder og planlægning. Hvor skal den tid komme fra? Og er det egentlig særligt effektivt? Vi kan selvfølgelig på den måde skaffe jobs til flere ledere...for mens den ene laver arbejdstids aftaler, må den anden jo så lede?

Jeg er lidt bekymret for 8-16 modellen, for jeg er ikke helt sikker på hvornår jeg så skal planlægge de 8 timer om dagen? Hvornår jeg skal finde materiale, bøger og kopiere? hvornår jeg skal snakke med mine kollegaer om det enkelte barn? hvornår jeg skal rette opgaver...Sådan en bunke engelske stile i 9. klasse kan jo godt tage en 4 timer....skal jeg gøre det mens jeg er sammen med ungerne? Og er det hensigtsmæssigt?

Og hvad med de forældre der arbejder? hvornår skal jeg tale med dem? Skal de komme inden 16? Skal de ringe inden 16.....mens jeg underviser? Jeg kan, ligesom mange mange andre lærere der færdes i den danske folkskole hver dag, ikke helt se hvordan det her skal fungere. Og det store problem er jo....at det er der ingen der byder ind på...KL mindst af alle.

Og i mine øjne er det fordi de er fuldstændigt ligeglade. Det handler om penge. Sparede penge. og mod det kæmper jo selv guderne forgæves.

Og ja.....når så det store skib sejler....med mindre velforberedte lærere, trætte unger uden tid til fritidsaktiviteter og ingen tid til pædagogisk udvikling.....Hvem er det så der er skyld i at ikke alle elever får nok ud af folkeskolen?

Gæt :)


torsdag den 28. februar 2013

Hverdagen...

Nå...efter en længere periode med masser af tid til at surfe rundt og finde spændende ting, er jeg på arbejde igen. Det har sat en midlertidig stopper for bloggen...da jeg har sovet resten af min tid væk :)
Jeg Blev faktisk også lidt træt at min kæphest, de hadefulde og stupide mænd på 180 graders netavisen. Det er rigtigt at den slags findes, men som en ven pointerede...så må de være et mindretal med meget store munde...og mangle evnen til almindelig fornuftig tankegang + en stopknap.

Så efter en overload af kvindefjendske  artikler er jeg næsten stoppet med at læse dem ...Prøver i hvert fald.

Så er der arbejdet...Jamen det er skønt at være tilbage. ungerne er dejlige, hjernen vokser når den bruges og alt det der. At vi så allesammen sidder og gruer for lock out og manglende tid til at forberede ungerne til 9. klasses prøven...og oven i det netop har fået at vide at der skal ryge hoveder igen til sommer...Det må vi gemme lidt væk i det daglige.

Så jeg kigger lidt på havesider...glæder mig til foråret hvor køkkenhaven skal reetableres...gerne et sted med sol...og tager billeder at vintergækker der dukker op gennem sneen.
1. Marts i morgen, Så er det jo lige ved og næsten....

I dag skal jeg med en veninde på jobcenteret. Jeg kender ikke meget til de gamle versus de nye regler, men det er åbentbart sådan at man i det gamle system kunne være syg så længe at man røg ud af systemet og på bistand. Men man kunne stadig være syg...og få sin bistand. Det kan man så ikke mere. Nu skal vi jo have alle i arbejde...alle...uanset om de kan eller ej virker det.

Jeg er faktisk i mange sammenhænge ret blå efterhånden. Jeg synes ikke jeg selv har lyst til at mine skattepenge skal gå til folk der kunne men ikke gider...jeg bliver lige så ophidset som alle andre når jeg hører om folk der er for fine til at tage det arbejde der er. Eller om folk på bistand der får så mange tilskud at de har et noget større rådighedsbeløb end jeg selv har.

MEN det kan sgu da ikke passe at vi har et system, hvor en kvinde der lider så meget af angst..for at gå ud...for mennesker...partout skal i arbejde? hvis ikke hun tøjler sin angst, møder op i dag og tager imod det tilbud de giver hende om arbejdsprøvning. Så mister hun sit eksistensgrundlag. Hun får ikke en krone.
Det på trods af en psykisk arbejdsskade efter et knivoverfald   og en behandlingsforløb i psykiatrien, hvor alle fagpersoner siger hun ikke er klar. Det kan man åbentbart se stort på og overrule som sagsbehandler?

Det er tankevækkende at den kommune der har arbejdskadesagen og skal vurdere den...også er den kommune der tvinger en kvinde med angstanfald så voldsomme at hun reelt til tider er fange i sit eget hjem, til at vælge mellem at eksistere eller ikke?

Nu må vi se efter mødet i dag.

Har jo selv været sygemeldt en 4 uger med brækket haleben...min arbejdsplads har meldt mig rask for 2 uger siden...og alligevel modtager jeg tirsdag et brev fra kommunen om at jeg stadig er sygemeldt....skal til opfølgningssamtale om min fremtid...og hvis ikke.....så trækker de mine penge...Nu får jeg ingen penge fra dem...så jeg føler mig ret fortrøsningsfuld!

Jeg er raskmeldt og jeg tror sgu hellere jeg vil beholde mit gode gamle arbejde end til opfølgningssamtale.

Hvis jeg ikke siger noget inden onsdag d. 27 februar...(dagen efter?) Er jeg enig med dem. Det er jeg ikke så jeg ringer til dem onsdag...Hvor de har lukket, desværre......hmmm (egentlig skidesmart , ikke?)

Så ringer jeg til dem torsdag hvor jeg får fat i en temmelig arrogant dame som gerne vil forklare mig hvad der sker...eller det vil sige...hun taler så meget ned til mig at jeg kommer til at hidse mig lidt op. Jeg fortæller hende at jeg altså ikke kender SYSTEMET...og at jeg er rask igen...og det må være godt. Hun fortæller mig at der sandelig er endnu et brev på vej...Jeg spørger hende om hun kan svare på et simpelt spørgsmål...skal jeg gøre noget eller ej....for jeg synes faktisk det er en smule svært at finde ud af...i et to siders langt medfølgende brev er forklaringen:) Som hun siger....det står jo her i ...øhh....hmmm....afsnit.......dut dut dut....7...her er det!
Da jeg er lidt træt af det hele kommer jeg til at ymte at jeg jo arbejder med at forklare svære ting så de bliver forståelige...og det undrer mig at man vælger at sende komplet uforståelige trusselsbreve ud til mennesker som jo kan være super syge...og deprimerede...og stressede...om hun synes det er en skide god ide?
(Så bliver jeg pludselig rød igen...)

Men som hun siger,´....det er jo KL der står for ordlyden i de breve....det har de ikke noget at gøre med...

Og så er det jo forståeligt...jeg mener når KL dikterer det modsatte, så kan vi sgu ikke begynde at behandle folk med respekt inde på kommunen. Jeg er fit for fight og rask....men det er min veninde ikke...og hun bliver bombarderet med de her lange komplet uforståelige trusselbreve....fra en kommune man så i øvrigt skal sidde i telefonen og vente på at komme til at snakke med i op til 20 minutter...

KL.....nåeh ja,....så er vi med....KL får sgu ikke rigtigt min stemme i "lad os forsøge at gøre ting lette at forstå og behandle folk med respekt" afstemningen.



fredag den 15. februar 2013

Unge i Prag

Hold da op, hvor det ikke er fedt at se tv-billederne fra Prag lige nu. Unge mennesker på 15-16-17 år, der slås på gaderne, der ødelægger hotelværelser, overfalder hinanden med knive (!) og generalt fylder op på skadestuerne i Prag med alkoholrelaterede skader.

Jamen hvad er det for noget. Jeg føler mig gammel.

Der bliver så rettet kritik mod rejsearrangørerne.  Det kan da godt være de har et vist ansvar...men hvorfor er det at ansvaret bliver lagt hos alle andre end der hvor det hører til?

Hos de unge. Det er muligt at rejsemæglerens guider har været tåbelige, men hvem er det der har sloges med politi, smadret hoteller og overfaldet hinanden med knive? Jeg mener det er da ikke normal adfærd? Det er ikke noget mine unge mennesker, hverken dem jeg har derhjemme eller dem jeg har i skolen, kender til. Så hvornår slår det klik for de her unge?
Måske skulle forældrene være en liiile smule mere opmærksomme på hvornår de sender deres børn ud alene?
Mine har i hvert fald ikke fået lov. De har været på ture med fodboldholdet, hvor der var masser af voksne med...og med skolerne, hvor der også var masser af voksne med.

Den store bliver 18 til oktober, og så er min indflydelse jo selvfølgelig minimal, sådan lige i øjeblikket, men håber da at hun husker fornuften når tiden kommer. Ved hun gør det, faktisk.

Ville aldrig sende min 15 årige alene uden voksne til udlandet...det er i hvert fald sikkert.

Tror simpelthen ikke på at de unge er gamle nok til at være ude og drikke en uge uden voksne...jamen helt ærligt...de må sgu da slet ikke drikke? De må ikke komme ind nogen steder herhjemme og drikke...så vi sender dem til Prag? Hvad tænker de forældre på?

Så sidder de i tv og fortæller at de godt nok synes der skal forældre med derned...det sidder de hjemme i deres stue og fortæller mens de snakker i telefon med deres 15-årige? Der er i Prag uden voksne?
Nå ja...man kan undre sig.

mandag den 11. februar 2013

Hatecrimes i København..

Det er åbentbart sådan at man ikke kan færdes i det Københavnske natteliv hvis man er anderledes end flertallet. Det vil man så gøre noget ved..Super...

Det man vil gøre ved det, er at spærre for trafikken...og tænde mere lys på gaderne?

Hvad pokker er det for en "tisse i bukserne " løsning?

Hvis nogen mener det er ok at køre rundt i sin bil og smide ting efter feks homoseksuelle i nattelivet skal vi sgu da have fat på dem der gør det? Lys er glimrende...og kørselsforbud er altid godt:) Men helt ærligt...det duer ikke at vi accepterer den slags adfærd.

Nu læser jeg så at nogle mennesker straks kaster sig over "de fremmede" som må være dem der gør det, for sådan er vi danskere ikke....Bullshit. Vi danskere er sgu lige så intolerante som alle andre
mennesker. Hvis der skal generaliseres. ( og det ser det ud som om der skal :))

Har så sent som i dag læst en helt igennem etnisk danskers kommentar til dette emne...og det handler mest om ham selv, naturligvis, og hans problemer med kommunen og bistansdsudbetalinger, der selvfølglig er meget værre end de her skide homoseksuelles, som i øvrigt jo bare kan lade være med at gå og provokere os andre...(!) og det er heller ikke naturligt i og med at vi jo skal formere os...(!)
Så kom ikke her med fordomme :)


Det duer sgu da ikke at bruge hatecrimes mod homoseksuelle til en kampagne mod indvandrere....hvad i alverden er det for en forskruet måde at arbejde på? Vi kan ikke lide hatecrimes, så lad os køre på en anden bestemt gruppe mennesker? hmm ...:)


Anyways, Det handler om at vi som samfund ikke skal acceptere den slags. Det handler om at vi sørger for at straffene  for den slags er højere end straffen for cykeltyveri. (Og her kunne man jo få den ide at inddrage voldtægter, som jo i den grad også er en slags hatecrime...for man voldtager faktisk ikke en man kan lide, vel? Og straffen for det er jo, lad os være ærlige...heller ikke meget mere end for at stjæle lidt.)

Så personligt mener jeg at alle forbrydelser der bliver begået fordi man bare ikke kan lide de mennesker man begår forbrydelsen mod, skal straffes ekstremt hårdt. Især hvis der er vold/voldtægt involveret. Man kan tænde lys og stoppe traffik...men en holdningsændring hos politikerne omkring hvor alvorligt vi ser på det og hvor alvorligt vi straffer den slags, ville nok være et rigtigt godt signal.

søndag den 10. februar 2013

Arbejder mænd mere end kvinder?

Har lige læst i politikken at en ny stor undersøgelse viser at mænd arbejder mere end kvinder. 25 minutter mere om dagen for at være præcis. Det lyder jo lige umiddelbart troværdigt nok...min far feks, han arbejdede hele tiden..han er gået på pension, men han arbejder stadig hele tiden...eller meget i hvert fald. Og han er en mand, jo....

http://politiken.dk/erhverv/ECE1894234/ny-stor-undersoegelse-maend-arbejder-mere-end-kvinder/

I artiklen står der at selvom man tæller støvsugning og tøjvask og madlavning med, så arbejder mænd stadig mere.
Der står også at mænd i 1961 gennemsnitligt arbejdede 29 minutter i hjemmet, men nu er er oppe på 2 timer og 17 minutter. Det er dejligt. og gode nyheder eller noget.

Jeg kan se at der i artiklen er lagt vægt på reel arbejdstid, og at  det er på jobbet at mændene især overhaler kvinder timemæssigt.
Artiklen er ret interessant, for den kommer med  nogle forklaringer på hvorfor kvinder arbejder mindre end mænd. Og de argumenter er de sædvanlige selvfølgelig...at der er flere kvinder på deltid, at der er flere kvinder i det offentlige hvor arbejdstiderne generelt er kortere end i det private.

Hvorfor er det mon sådan? Har det noget at gøre med det faktum at nogen skal passe ungerne?
Nogen skal møde så sent at de kan nå at sende ungerne i institution. nogen skal komme hjem tidsnok til at hente dem?  jeg gætter på at flere kvinder stadig vælger jobs hvor de også kan få tid til familien?

Og nu vi snakker arbejde, så synes jeg faktisk den del er lidt interessant. For hvor artiklen husker at arbejdet i hjemmet kan være madlavning og tøjvask, så synes jeg hele konceptet med børnepasningen ligesom er glemt?

Ikke for det...både fædre og mødre er da lige gode til det...men man kan jo hurtigt forestille sig at når mænd arbejder mere....er det nogen andre der må passe ungerne?

En lille personlig historie fra den fjerne fortid. Engang var jeg gift med en mand der havde et fuldtidsjob. ligesom mig. Vi havde to små børn der gik i henholdsvis dagpleje og børnehave.
Min daværende mand spillede en masse musik og tjente da også penge på det. I weekenderne.
Han gik også i gang med en videregående uddannelse...Egentlig en der krævede ret meget fuld tid.

Han var ikke meget hjemme. Arbejdede meget. Jeg passede mit ene job...og passede børn resten af tiden. Jeg bragte dem derhen hvor de skulle og kørte på arbejde, og bagefter hentede jeg dem. Så lavede jeg mad til dem, fodrede dem af, badede dem og lagde dem i seng. Nogen gange nåede deres far hjem og sige godnat.
Han arbejdede nemlig.
Hvad kalder man det jeg lavede? Familietid? Hobby? Jeg tænker at det er det sædvanlige bullshit der her spiller ind. Fordi kvinder igen igen vælger at kunne passe familien...fordi nogen skal jo faneme gøre det...så arbejder vi mindre end mænd?

Måske er det bare mig:) Måske skulle jeg have valgt anderledes...der er jo frit valg på alle hylder.
Men det er bare sådan, at selvom vi lever i et land, hvor vi hylder lige rettigheder...så er der altså jobs der er mere prestige i end andre....nogle former for arbejde bliver stadig slet ikke set som arbejde...heller ikke i denne undersøgelse.

Og indtil vi begynder at se, at det arbejde der udføres udenfor arbejdspladserne også er vigtigt...og noget værd, så vil sådanne undersøgelser til stadighed vise en skævhed.

Og det vil stadig være svært at få visse mænd til det:) Vi er på vej.
Kender da en mand der går hjemme og passer hus og børn. Han er godt nok tvunget til det da han er arbejdsløs...men han kan faktisk godt lide det...lidt. Også fordi hver gang han fortæller det...får han ros for at være sådan en dygtig mand;)

Jeg tror at den der delte barsel som Bjarne C af uransagelige årsager trækker i ørerne vil hjælpe. Når det bliver almindeligt og normalt at mænd er ligeså involveret i barslen og baby...når det ikke længere er en sjældenhed at dele den. når vi kommer op på niveau med de andre nordiske lande...Ja, tænk , DK hænger! Så bliver synet på det måske ændret...

Jeg mener, hvis mænd skal have credit for deres arbejdsindsats i hjemme, så må den dokumenteres. :)


Og her...Sådan ca 5 timer efter denne blog blev skrevet...dukker denne så op...lidt langsomme er de derinde på 180 grader...men til gengæld har de så meget mere skadefro at komme med....bare synd deres konklusioner er så hjerteskærende dumme;)

Husk også lige at denne kvindefjendske side bliver bakket godt og grundigt op af en del liberale mænd;) Skulle nogen have liberale ideer....kan de her se de mest skøre af slagsen...og forhåbentlig græmme sig over at blive puttet i bås med det:::!!!

http://www.180grader.dk/Familie/ny-stor-undersgelse-maend-arbejder-mere-end-kvinder

Jeg ved man selv kan gå ind og læse, men får sådan en lyst til at dele nogen af disse liberale mænds debatindlæg omkring denne artikel...
 Det kan være lidt svært at læse...det er måske meget godt, da det er rystende.
Så det er en samling danske mænd der ytrer sig om danske kvinder....Det er altså sådan nogle mænd ser på kvinder....der er oven i købet nogen af dem der er gift....der er kvinder der elsker mænd der tænker sådan om dem....skræmmende. Disse mænd er liberale.....bare til orientering...


 Skrevet af ragnar 10 timer og 50 minutter siden - Direkte link

I et land hvor vi er i stand til at styre, kan vi bare vælge fornuftige kvinder til at føde vores børn. De vil være taknemmelige for det liv vi kan give dem. Til gengæld giver de os efterkommere til at videreføre vores civilisation.
Nuvel, det HAR vore forfædre allerede gjort - det var bare en fejl at ændre på tingene så kvinder blev opfattet som vores lige, hvilket de ikke er og aldrig har været!






 Skrevet af Martin Olsen 10 timer og 34 minutter siden - Direkte link

For min skyld må kvinder gerne føle sig lige med mig.
Under ingen omstændigheder, ønsker jeg at skulle være lige med kvinder - det ville være et begrænset, kedeligt og, til dels - set bort fra at de kan føde børn af vores sæd - ligegyldigt liv.
- og hvor ville jeg konstant flove mig, med bevidsthed om, at jeg ingen gang er i stand til at forsørge mig selv (at jeg skal modtage mindst 2,4 millioner kroner, bare for at opretholde min livsfunktion)

Lad kvinder styre sig selv. Så giver tingene sig selv.






 Skrevet af Svend 14 timer og 2 minutter siden - Direkte link

Mænd arbejder som altid meget mere end kvinder, og ikke nok med det, deres arbejde er meget mere værd.


 Skrevet af ragnar 12 timer og 30 minutter siden - Direkte link

Prøv at stoppe kvinder i deres såkaldte merarbejde i hjemmet. Det er en del af deres liv at tulle rundt og lave ingenting og småting, pille sig selv i ansigtet og andre steder.
Jeg klarer opvask, indkøb, rengøring, madlavning til min egen tilfredshed på meget kortere tid end min kone. Hvis hun vil bruge mere tid på det eller gøre det anderledes skal hun anse det for at være en hobby eller fritidssyssel - det kan ikke anses for arbejde!










                                                                     


lørdag den 9. februar 2013

Mænd er fra jorden, kvinder er fra jorden

Så er der lavet endnu en undersøgelse omkring kvinder og mænd. Det er en interessant undersøgelse fordi den faktisk viser at kvinder og mænd ikke er delt op i to grupper, der slet ikke harmoniserer...på grund af deres kønsspecifikke forskelle.

Undersøgelsen viser at alle mennesker er forskellige og at det ikke har noget med køn at gøre!!!! WEEE

Her snakker vi om psykologi. :) Ingen..heller ikke feminister tro at vi fysisk er ens...heller ikke udover den lille forskel.

Men psykologisk viser det sig altså at de der klicheer om at kvinder er mere omsorgsfulde og empatiske og at mænd skulle være feks  mere aggressive og bedre til matematik er en gang gedigen gylde...og det er vi heldigvis nogen der altid har sagt....personligt føler jeg stor tilfredsstillelse ved at sige "hvad sagde jeg...." :)

Jeg er SÅ træt af mænd der siger..jamen kvinder er født med livmoder og menustration...så de er ligesom bedre omsorgspersoner?
Eller mænd jager....hvad jager de? Det er da muligt at det engang i stenalderen var smartere at sende en mand ud og skyde en hare istedet for en ammende kvinde..men derfra og så til at bruge det som argument til at definere kønsroller i år 2013?


Det er klart at fysiske fortrin har haft en mening. I dyreverdenen beskytter løvehannerne flokken af hunner, og til gengæld jager DE. Men nu er vi ikke løver, vel? Og vi bor ikke i bittesmå udsatte samfund omkring et bål, hvor kvinder med små børn skulle beskyttes mod rovdyr.

Jeg tænker tit at man jo så gerne vil fremskridt...men når vi snakker kønsroller...har vi en tendens til at gribe fat i en meget fjern fortid for at forklare vores holdninger.

En ven siger at fordi mænd skulle beskytte og jage i stenalderen er de større og stærkere. Det er da sikkert fuldstændigt rigtigt, men er det nu fair at definere kvinder og mænd udfra hvad der var smart for mennesker  for 5000 år siden?

Visse mænd mener vist at fordi naturen har været så smart at store stærke mænd var bedre til at beskytte kvinder med nyfødte børn mod sabeltigre...og at bredhoftede og storbrystede kvinder klarede børnefødsler bedre...så er vi også psykologisk  forskellige...som køn. Altså kvinder er bedre til hjem og børn....fordi de er bygget til det...mænd er bedre til...at jage? Fordi de er bygget til det...Hvad jager mænd i dag?

Jeg mener...hvis jeg , fordi jeg har en livmoder og et par bryster, er bedre til at gøre rent og opdrage børn, så må min kommende  mand sgu også lige samle sig sammen og smutte ud efter en frisk råbuk...Eller er det nok med en pizza fra den lokale....så er det sgu lidt uretfærdigt....griner

http://www.b.dk/viden/maend-er-fra-jorden-kvinder-er-fra-jorden

Denne artikel viser jo med al ønskelig tydelighed at vi er et andet sted i dag.

I dag i Mads og Monopolet udtalte politiker Søren Pind at påklædning og hjem er en "naturlig" forlængelse af kvinder.....
Nå for Søren...pind.....han er godt nok venstremand, men han lever tydeligvis i en anden verden end jeg gør. I min verden er det sådan at nogle mennesker går vildt op i tøj...og nogle mennesker ikke...men det har ikke meget med køn at gøre...prøv bare at besøge en almindelig folkeskole:) Der er sandelig ligeså mange drenge som piger der går helt vildt op i tøj, mærker udseende og bruger tøj, hårvoks og sko som fashion og personligheds statements.

Kan vi for Søren ikke snart blive enige om at kvinder og mænd er mennesker..og at mennesker er forskellige? Der findes supermænd og superkvinder....trælse mænd og trælse kvinder...golddiggere af begge køn....dovendidrikker af begge køn...

Og at vi ikke behøver at kigge på hvordan hulemænd behandlede hinanden på for at finde vores egen definitioner?

Hvilket på forunderlig vis får mig til at tænke på fastelavnsboller:) Så frem med mel og sukker og diverse...fastelavnsboller...uhmmm....jeg er garanteret bedre til at lave fastelavnsboller end enkelte mænd.....Men kender godt nok en mand der bare laver de bedste burgere...og engang smurte en madpakke til mig fordi jeg havde glemt det selv....definer lige kønsroller ud fra det:)

                               

                                    Vender tilbage senere med en virtuel smagsprøve:)








onsdag den 6. februar 2013

Respekt for systemet...

En lille bitte morgen ting...ligger og læser avisen, og falder over denne

 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/497267:Udland--Kvinde-faengslet-for-at-tale-om-massevoldtaegt

Det handler kort om en kvinde i Somalia der fortæller en journalist at hun er blevet voldtaget af 5 soldater.

Derefter bliver hun fængslet og dømt til et års fængsel for fornærmelse af offentlig myndighed!

Kvindens anklager er ikke undersøgt.

Til at imødegå kritikken af denne fremgangsmåde udtaler Somalias præsident følgende :

"Det er vores retssystem. Hvis vi ikke har respekt for det nu, så vil vi heller ikke have respekt for det når det har fat i noget rigtigt."

Noget rigtigt? mener han det? ..Nå har ikke energi til de store udladninger...men helt ærligt..jeg troede på et eller andet plan stadigvæk det krævede bare et minimum af intelligens at blive præsident?
Måske kræver det bare en masse våben?

tirsdag den 5. februar 2013

Politikere og budskaber

Nå, endnu en dag på langs, og dermed nettet. :)

Kiggede lidt på mine facebooksider i dag..hvad er det egentlig jeg har synes var interessant på forskellige tidspunkter, udover musik og madopskrifter...
Jeg har været inde og kigge på forskellige politikeres sider, og jeg må sige at mine politiske synspunkter desværre svinger lidt rundt alt efter hvad jeg læser. Jeg er påvirkelig så det basker.
Samtidig føler jeg mig lidt skuffet hver gang det viser sig at være floskler og røg der ikke rigtigt sker mere ved.
Nå, men det der slog mig i dag, var vores evne til at følge de politikere vi kan lide...og til det modsatte.
Flere steder slår politikerne et eller andet op på deres facebookside, en eller anden mærkesag de har..eller gerne vil have. Så er der en million likes, og så alle kommentarerne, hvor rigtigt mange eaf dem er fra folk der føler de skal fortælle politikeren hvor dum han eller hun er. Uanset det budskab han eller hun prøver at formidle, bliver det forplumret af folk der virker en kende...skal vi sige ensidige i deres udsagn.

Nå, det er vel hvad man må forvente som politiker...i hvert fald er det det man får i dag. For eksempel følger jeg lidt med i Karen Hækkerups opdateringer..og i dag var det noget med Stop mobning. Det er jo en glimrende ide, og noget som de fleste kan erklære sig enige i, selvom det selvfølgelig kan tolkes som et forsøg på at koble sig selv og sit image på folkestemningen:)

Men kommentarerne....du godeste. Kontanthjælpsmodtagere der føler sig mobbede..folk der har skrevet breve til hende og andre ministre og ikke fået svar og derfor føler sig mobbede... folk der mener at fordi Karen siger at vi skal tænke over hvad vi siger der kan gøre andre kede af det, så mobber HUN...af grunde der er lidt uklare for mig.

Det der er underligt ved det hele er at folk enten er hamrende egoistiske...og bruger tråden til at råbe op om deres egene agendaer...eller misbruger mobbebegrebet i en grad der er skræmmende.
Altså for at være helt ærlig Er det mobning at en kontanthjælpsmodtager er sur på staten...eller Karen åbentbart da hun muligvis personificerer staten i denne persons hovede. Kan det kaldes mobning når alle er i samme båd?
Og det der slog mig mest..er det så vigtigt at få sagt det vi vil sige til en offentlig person, at vi er ligeglade med at vi forplumrer et vigtigt budskab?

Er det egoisme? Eller er det bare fordi vi ikke rigtigt er kommet videre?


Nå, det var bare lidt strøtanker...


mandag den 4. februar 2013

Divaer i junglen

He....Har to teenagere hjemme og prøveabonnement på tv3 en måneds tid. Det giver mulighed for at gå på opdagelse i et ukendt univers bestående af unge og mindre unge mennesker, kendte fra diverse andre realityprogrammer, og her til aften samlet i mit fjernsyn i teenagernes valg af underholdning...Divaer i junglen.

Nu er det jo ikke fordi jeg er fuldstændig  ukendt med konceptet realityserier. Har, og det indrømmer jeg , ikke set så mange af dem, da jeg er en af de utroligt kedelige mennesker der kun har licenskanaler. Men som underviser af teenagere er det ikke gået mine sarte ører forbi at der findes disse programmer. Nogle navne har også fæstnet sig, godt hjulpet af diverse medier, der jo lever nærmest af sig selv, i og med at de fortæller om andre medier...det er næsten en selvkørende industri uden brug for hjælp udefra virkeligheden.

Nå...til emnet:)

I aften skulle vi se Divaer i junglen. Deltagerne var på nær to ikke nogen jeg kendte, ifølge mine børn var de dog kendt fra blandt andet paradise hotel, et program der efter hvad jeg fik set i aften handler mest om at skælde ud, græde over de personer der var røget ud...som var de bedste mennesker man kendte og som man savnede så meget at man var nødt til at gå grædende i seng med en mand til at trøste sig...efter vistnok at have kendt dem i to uger...men godt med følelser:)

Nå, men jeg går vist i selvsving. Jeg kommer ikke så meget ud for tiden, så aftenens tv-program optager mig:)

Divaer i junglen...deltagere : Kendte der er kendte fordi de er kendte fra andre programmer der handler om at blive kendt...(?) Og Linse Keslers datter....Det er et helt dynasti af kendthed åbentbart...og Den smukke lidt ældre end de andre kendte, kendte Frederik Fetterlein.

De skulle spise noget mærkeligt og de skulle vaske hår i koldt vand de stakler...og så skulle de svare på nogle historie spørgsmål...og det var de glade for, for det var noget de nok mente de havde styr på....

Som lærer må man jo krumme sine små tæer og tænke....uuuuuuuhhhh...som seer var det underholdende og dog stadig skræmmende...men skræk er jo også underholdende.

Hvad lærte vi af Divaer i junglen i aften? At Frederik Fetterlein snart er for gammel til de realityprogrammer...Hvad skal han så finde på? At den lille søde blondine faktisk kunne huske hvornår Danmark fik sin grundlov, fordi hun interesserede sig for samfundet og kvinders stemmeret...Selv om hun ikke kunne huske hvad det hed. At Columbus opdagede Amerika i 1100-tallet, at Berlinmuren faldt før månelandingen og Titanic...at 2. verdenskrig sluttede i DK enten i 1800et eller andet eller noget nærmere...i 1944...Det var sjovt...det var underholdende...men for Søren hvor det også et eller andet sted er utroligt sørgeligt at det er det vi viser vores ungdom herhjemme...det er det vi synes de skal vokse op med...udstilling af dumhed...Nå, jeg er nok bare gammel og udgået, ligesom Frederik Fetterlein snart er...

Nå...med alle de kendte realitystjerner, der omgås med og bliver kæreste med hinanden, er det vel en mulighed at realityverdenen snart er selvforsynende med nye unge kendisser? Smart og interessant ...Tænk jer....næste generation af Paradisebabes...døtre af Amalie og Linses datter...sønner af Gustav (Hmmm ..måske alligevel ikke, han er vist også for lækker til love? ) Og Sidney Lee....Sikke et potentiale:)
Og medieverdenen, der endnu mere end nu kan nøjes med at skrive nyheder om deres egne selvfrembragte kandisser....Det er sgu da smart.....!

søndag den 3. februar 2013

Manfo.....har igen slået hovederne sammen i et forsøg på ...et eller andet




Så kører den igen:)
Nogen gange er det svært at fatte hvordan ting kan tolkes. Hvordan en egentlig sober artikel omkring hvordan Fordelingen af uddannelse...og barsel...og børnerelaterede problematikker, gør at kvinder anses for at være dyrere for samfundet end mænd kan læses som om at det er SÅ synd for mænd at de rent faktisk skal betale de her skattepenge til de her blodsugende kvindemonstre...som jo bare skraber til sig med alt hvad de har.
Det sjove er jo at de her mennesker som sætter sådan et billede på ikke et sekund tænker over det absurde i at alle statens børnerelaterede udgifter påduttes kvinden? Så Manfo mener at børnene og udgifterne vedrørende børnene er kvindens...For igen..hvad i alverden har mænd med det at gøre?

Samtidig er det jo også inde på bloggen manfo at vi konstant hører forskelleige mænd ytre sig over det uretfærdige i at kvinder kan bestemme over deres egen krop...og vælge en abort til eller fra...Det er simpelthen så uretfærdigt?
(Det modsatte scenarium...at det var manden der bestemte over kvindes krop, er jo heller ikke på nogen måde uretfærdigt ?)

Så er der det med værnepligten?...Som de skriver, er det mænd der har værnepligt i DK...det skulle så på en eller anden måde høre sammen med at mænd er billigere end kvinder?

Hvis vi lige undersøger det, så var der i 2011...som jo nok er rimeligt sammenligneligt med 2012...omkring 5000 værnepligtige. Af dem havde 95% meldt sig frivilligt, og de 500 var kvinder!

Det vil sige at der var  ca 250 mænd der ikke valgte værnepligten frivilligt . 500 kvinder valgte det frivilligt....!! dobbelt så mange:)

Hvor er det lige at man kan bruge værnepligten som argument for at mænd har det hårdt...når 95% melder sig frivilligt...Kan godt se at 10% kvinder ikke er på niveau, men det kunne det blive med lidt promovering:) Mange unge kvinder i dag ville gerne melde sig, men igen, i en mandsdomineret verden tager det nok lige lidt tid og tilvænning..

Mænds sygdomme bliver nedpriorteret? Af debatten på manfo kan man se at problemet er de kampagner for brystkræft der har været kørt...mens ingen har kørt kampagner for testikelkræft...Så det at man sætter fokus på en ting...i denne forbindelse en kvinderelateret sygdom...er altså det samme som at nedpriortere en anden? Jeg tænker der godt nok er mange patientforeninger rundt om i landet der har god grund til at føre sig uendeligt ramt og nedprioteret, så.
Måske man kunne argumentere med at man ikke kan alting på samme tid?

Åh...og lige den sidste med at Kvinfo modtager millioner fra staten mens Manfo ikke gør...

Kvinfo er en selvejende institution under kulturministeriet. Den formidler viden om forskning og undersøgelser omkring ligestilling for begge køn.
Den har 35 lønnede medarbejdere, og modtager støtte fra flere store danske erhvervsvirksomheder.
Og så er den til Manfo´s store irritation på finansloven qua sine forskningsprojekter.

Manfo er en blog. Oven i købet en blog hvor visse mennesker får afløb for deres temmeligt kvindefjendske propaganda. En blog hvor man argumenterer for at fratage kvinder retten til at betemme over deres egen livmoder...hvor man skriver artikler der fortæller at det at være kæreste med en kvinde er det samme som at være kæreste med en 3-årig.... En blog hvor mænd gavmildt kalder kvinder der argumenterer for ligestilling for feministiske beton lebber...En blog hvor man brokker sig over det latterlige i at man ikke længere kan pifte og brumme over en flot kvinde uden at det bliver kaldt sexchikane...og i samme åndedrag siger at så kan man da råbe luder?....og meget mere i samme stil.
Manfo synes det er uretfærdigt at en forskningsinstitution under kulturministeriet får støtte, når Manfo bloggen ikke gør....???

Hey...jeg skriver en blog...hvor er det egentlig uretfærdigt at jeg ikke får statstøtte når Kvinfo gør....!



lørdag den 2. februar 2013

Den kære familie



Familie....Nogen siger man ikke kan leve uden...eller med...eller....Personligt synes jeg at ligemeget hvem jeg taler med, så er der et eller andet med familien.
Nogen føler sig presset, andre føler sig forbigået...og vi ved allesammen hvad der kan ske hvis en familie skal finde ud af at dele arv....Så engang et program hvor man fulgte nogle af de her mennesker der ikke havde talt med deres familie i årevis pga. f.eks en vase...
Da jeg fik mit første barn, vidste jeg med 200% sikkerhed at jeg ville have mindst en mere...så min datter fik en søster eller bror hun kunne have et fællesskab med. Måske får de det også en dag:)

                                          Indtil videre minder de mest om dem her....;)

For hvordan er det lige det er...min søster og jeg havde en barndom, delvist fyldt med lamper der fløj gennem luften og vist også indelåsning på toiletter og den slags. Da vi blev voksne låste vi ikke længere hinanden inde på toiletter. Men på en måde låste vi måske hinanden fast i nogle roller? Nogle vi ikke selv genkender hvis de skulle blive italesat?

En homoseksuel ven gik i årevis og skjulte hvem han var, af angst for sin mors reaktion...det viste sig det var farens han skulle have frygtet. Hvordan kan man afvise sit eget barn fordi det ikke passer ind i ens egen lille kasse?
Holder man bare op med at elske? Sit eget barn? Eller lukker man ned for den kærlighed fordi man er flov over den når nu ens barn ikke lever op til ...hvad?
Ville en masse snak kunne lukke op for den knude..eller er det en lost cause?

Vi snakker så meget om kærlighed...og kærligheden til vores søskende og til vores børn er vel noget der ligger dybt i os. I hvert fald hvis ellers vores barndom har været nogenlunde normal. Men netop derfor er det måske endnu sværere når først der bliver stillet spørgsmålstegn ved den...kærligheden.

Hvor meget kan kærlighed overleve? Hvad kan vi tillade os at kræve af dem der "elsker" os...Skal de kende os godt? Skal de vise deres kærlighed på den måde vi selv ønsker? Skal de vise deres sårbarhed på bestemte måder før vi ser den?
 Skal de gøre bestemte ting for at  vi kan elske dem?

De familier jeg beundrer mest, er dem  der er mest rummelige. De familier der holder fast i kærligheden uanset diverse forskellige livsvalg. De familier der accepterer at alle er forskellige, både i sind og adfærd, men som stadig holder sammen.

Er det ren utopi...en familie fyldt med rummelighed og varme til alle. En familie hvor intet barn er bedre end et andet..hvor  børn bliver elsket på grund af deres individualitet...ikke udfra hvor godt de passer ind i kasserne?




fredag den 1. februar 2013

At sige sin mening

I forskellige debatter og blogs her på nettet falder man tit over sætningen :"Jeg siger det bare som det er", eller "Man skal da sige sin mening", eller " Hvis man ikke kan tåle at høre sandheden, er det ikke mig man skal tale med"

Meget fint. Men jeg tænker nogle gange at det er en svær balancegang, det der med at sige sin mening. For grundlæggende er det jo rigtigt. Man skal sige sin mening om ting, ellers er der jo ingen der aner hvor man står.
Nu kan man selvfølgelig argumentere mod det med at høre sandheden. Altså folks mening er folks mening, men vel ikke nødvendigvis sandheden?

På arbejdet er det ret nemt at sige sin mening synes jeg..Man har nogle ting der skal udføres, man har en mening om hvordan, og det er det Hvis en kollega har en anden mening, så taler man om det og finder en løsning.
Men hvad hvis ens kollega ikke gør sit arbejde? Hvad hvis vedkommende kommer for sent hele tiden, eller aldrig har forberedt det der skal forberedes? Hvad hvis man synes at det ens kollega gør, gør det samlede resultat dårligere. Hvordan siger man det?...Det ender måske nogen gange bare i tavshed og brok bag ryggen på folk. Og hvis man så siger det, hvordan får man det så sagt så det hjælper...altså bliver opfattet som en hjælp og ikke som et tryk nedad?

Og er der ting der ikke skal siges?
Jeg husker en debat hvor en af deltagerne konstant stavede et par ord forkert. Det var nøgleord i debatten og det sprang bare i øjnene igen og igen, måske fordi jeg er lærer:)
En anden påpegede det...egentlig på en pæn måde...noget ala " Bla bla bla staves bla bla bla."..stor smilende smiley og undskyld jeg kan ikke lade være attitude. Den debat ændrede sig på et splitsekund. Emnet var ikke vigtigt mere...næeh, nu handlede det om mobning. Den der havde stavet forkert hævdede at hun var ordblind og at det havde været en overvindelse bare at deltage og at hun godt vidste at hun ikke kunne stave og det var bare for meget at.....Der var stor opbakning til dette synspunkt, og den der havde nævnt det endte med at trække sig meget langt tilbage.
Så er det jeg tænker...må man ikke sige sin mening hvis folk kan blive sårede?`Må man ikke sige hvis folk gør noget forkert? Det var jo selvfølgelig  ligemeget for debatten om der blev stavet rigtigt, men princippet i at når nogen gør andre opmærksom på en fejl, så bliver det opfattet som mobning?

Jeg mindes en billedkunsttime i en 7.klasse...En elev havde tegnet et hus, det traditionelle hus, en firkant med en trekant som tag, en dør i midten og et par vinduer...


Vi snakkede om proportioner...størrelsesforhold og om hvor vinduer og døre sad i forhold til hinanden på sådan et hus.
Samme eftermiddag fik jeg et meget vredt telefonopkald fra elevens mor, der fortalte mig at jeg havde mobbet hendes søn...ved at kritisere hans tegning. Han havde gjort sit bedste og så kunne han sandelig ikke gøre mere. Og det at jeg havde fortalt ham hvordan han kunne gøre det bedre...havde simpelthen ødelagt det for ham!
Jegvar lidt  forbløffet. I og med det er undervisning må man forvente en eller anden form for evaluering af sin indsats...og helst også en udvikling...men ikke i følge mor . Det var mobning.
Så er det simpelthen blevet så svært for os mennesker at modtage andres mening, hvis ikke den stemmer overens med vores egen, at vi kalder det mobning? Hvordan  ændrer vi det? Hvis det er den indstilling man kommer med, kan det være svært at få ret meget ud af f.eks. undervisning. I hvert fald når man skal modtage evaluering af  processer og produkter.

Jeg tænker også i al almindelighed her på nettet, hvor det i rigtigt mange tilfælde virker som om at folk tager det som en personlig fornærmelse hvis man ikke er enig med dem..

Nå, men det der egentlig fik mig igang med det her er egentlig tanken om hvornår man skal sige noget..og hvornår man ikke skal?
Hvad hvis ens venner gør noget man synes er helt forkert? Skal man lade den ligge, så længe konsekvenserne af deres valg kun går ud over dem selv? Skal man udtrykke sin tvivl ved deres projekter og valg? Eller skal man bakke op om hvad som helst fordi det gør man hvis man er en god ven?  Er det venskab eller konflikskyhed?
Jeg ved da jeg har taget nogle valg gennem årene der ikke altid har været heldige...eller gode for mig. Men det var de jo på det tidspunkt. Det var det jeg ville, og det jeg har lært af.
Ville jeg have lyttet særligt meget til en ven der fortalte mig at det var tåbeligt...eller ville jeg have syntes det var en dårlig ven der ikke støttede mig?


Og nu noget helt andet...sneen er lige smeltet...foråret kunne næsten lugtes...og høres...og nu sner det igen...Kan vi ikke snart blive færdige med vinteren for denne gang..please:)
Jeg savner det her...











torsdag den 31. januar 2013

Kvinder- En underskudsforretning?



Artiklen her er fra mandagmorgen.dk og handler om at en kvinde koster det danske samfund omkring 1, 6 millioner fra fødsel til død, hvorimod en mand bidrager med ca. 0,6 million.


https://www.mm.dk/kvinder-er-en-underskudsforretning?utm_source=apsis-anp-3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecified



Artiklens konklusion er at at kvinder der uddanner sig ikke altid får brugt uddannelsen godt i og med at de stadig passer hjemmet. Og går på barsel..og tager jobs hvor de kan komme hjem samme tid hver dag og hente børn.,
De har støre fravær fra arbejdet end mænd pga børns sygdom
Udover det er det sådan at kvinder lever længere end mænd, og flere kvinder ender alene på plejehjem eller lignende fordi deres mænd er døde. og så må det offentlige også her støde til.

Så langt så godt. Atiklen kommer med nogle konklusioner omkring dette, blandt andet noget med at dele barsel osv.

Men men men....netavisen 180 grader....kommer så med denne tolkning

http://www.180grader.dk/Politik/kvinder-er-en-underskudsforretning-hvorfor-ikke-lavere-skat-for-maend

Altså siden kvinder er så dyre...må det være rimeligt at mænd betaler mindre i skat.
Barslen bliver kvindens gæld...for mænd har da ikke noget med det at gøre?
Børnepasningen og syge børn bliver kvindes gæld...for manden har intet at gøre med...
Og helt ærligt..hvad bilder vi os ind at belaste staten ved at blive så gamle?

Læser de simpelthen kun overskriften...og konkluderer ud fra den? Eller læser de det hele og forstår bare ikke det der står? Eller hvordan skal man tolke en så himmelråbende dum artikel? Ja, jeg ved det ikke..men tankevækkende er det godt nok :)

Underholdning..

Nå..men her ligger jeg så...og efter næsten to uger er det ved at være en kende svært at finde på noget...jeg har strikket en ottendel halstørklæde der skal pilles op igen ...læst tre super gode bøger...danske  kvindelige krimiforfattere, Elsebeth Egholm, tre hundes nat og et par stykker af Sara Blædel...så har jeg læst tre bøger af en Marcia Muller...ikke anbefalelsesværdige. Jeg er en sucker for gode krimier med hæsblæsende plots, men ja, nogen kan og andre kan ikke:)

Har også læst Ken Follets Giganternes fald og Verdens vinter...men så sker der det at manden ikke har skrevet nr. tre endnu...voldsomt frustrerende:)
Nå har endnu en til gode af den bunke datteren slæbte hjem fra biblioteket...sød datter...Åsa larsson, Solstorm hedder den.

Men men men, jeg er så træt af at læse...så jeg går på nettet...er på facebook og tjekker min mail konstant..noget må der da ske...men hmm..alle andre har travlt med arbejde...så...

Så kom den søde datter i går...der var den her side på nettet.. www stumbleupon.com  hvor man surfer fuldstændigt planløst rundt og falder over de mærkeligste sider..men ind imellem også nogen der er virkeligt interessante...Det er formiddagen i dag gået med...surfe surfe...bogmærke det der virker spændende...videre til det næste.
Man kan blive ved i en uendelighed. Eller stoppe op og kigge nærmere på det der fanger. feks er der en side..Introduction to creative writing. Den tror jeg jeg skal kigge på...spændende øvelser...og noget man kan lave mens man ligger.

OG udenfor er sneen smeltet....det ligner varmegrader og fuglene i æbletræet lyder som om de tror det er forår...de kan næsten overbevise mig også, de er ret insisterende:)
Hundene vil ud...helst på lange ture, som de ikke kommer i denne tid...selv kattene sidder og stirrer længselsfuldt ud af vinduerne...selvom de kigger på mig som om jeg er vanvittig hvis jeg åbner et vindue i den tåbelige tro at de vil UD...i det mudderbad.






onsdag den 30. januar 2013

Stakkels mænd da.....

http://podia.dk/site/artikler/1sektion/artikel-samfund/339461-kvinder-der-gor-sig-uafhaengig-af-maend-der-rammes-dobbelt-af-krisen

Nå...her kom så lige endnu en af de der artikler, hvor man tænker...HVAD?

Her er der store problemer for mændene, i og med at de tvinges til at udføre Kvindeting! Som feks at dække bord og rede senge...det er bare for meget at de skal det...
Pointen af artiklen er at det er synd for mændene...at kvinder uddanner sig og gerne vil "opad". For dermed bliver de der lavtlønnede "kvindejobs" noget som politikerne i fuldt alvor...ja, det skriver han...vil have store stærke mænd til at lave.....hvilket i hans optik er nedværdigende for mænd!
Altså...mænd vil ikke have en kone der er bedre uddannet og tjener mere end dem, fordi det er nedværdigende....mænd der bliver arbejdsløse vil så heller forsørges af deres partner end de selv vil lave disse nedværdigende jobs, som de synes deres partner skal lave,....fordi hun er kvinde? Forfatteren af denne artikel er forhåbentlig ikke sådan en slagstalerør for mænd i al almindelighed?

Åh...lige en krølle...han nævner i artiklen at han engang har fået foreslået en løsning på dette problem. At mænd køber sig en postordrebrud  til 15000 kr.

Det ville jo få nogen op af stolene i forhold til det at se kvinder som en ting, en ejendom man kan erhverve sig...på lige fod med en scooter...men det er ikke forfatterens hensigt...han er forarget fordi det ikke er at tage mænds problemer med de uddannnede kvinder i Danmark seriøst!

Ja ja...lidt luft kan man altid få, men helt ærligt...der er masser af det her derude...og DET er skræmmende...i år 2013.

tirsdag den 29. januar 2013

En af hundebasserne og lidt om muskelhunde...


Bastian....Han er snart to år og den skønneste irske ulvehund. Han er stor og blid og lidt Fedtmuleagtig i sin adfærd....Og god at have en mørk aften i det lille hus i skoven.

Mht . til muskelhunde...hmm..jeg har altid været enig i det her med at det er ejeren ikke hunden....jeg har en rigtig god kammerat som har haft sådan en "nannydog" og som ville forsvare den type hund til sidste åndedrag.

Har nok selv været et offer for "Brian" myten. Men nytårsaftensdag tog jeg hundene med på tur. Same procedure as every week....afsted til fællestræf med alle de dejlige mopser, cavalierer, franske buldoggs, engelske buldogs, labradorer, blandinger i alle størrelser, som vi har gået med hele Bastians liv.
En gruppe hvor Bastian adskillige gange er blevet brugt som hjælp til nervøse små hunde, der pludselig opdagede at store hunde var ok.
Den dag mødte vi en ny hund og dens ejer. Nydelig herre....hvid muskelhund.  Som ganske kort tid efter at vi mødtes synes den ville fare i nakken på Bastian. Som jo er tre gange større. Jeg holdt min hund, mens tre mænd fik vristet kæberne på muskelhunden løs, og så var jeg mere optaget af bastian og lidt efterchok,  mens manden og hans hund skyndte sig væk. Dyrlægen var dyr men Bastian kom sig.

Der var ingen advarsel. Bastian var ikke dominerende, truende eller overhovedet interesseret i den anden hund. Han bed ikke igen på trods af at han havde dybe sår og flænger bagetfer.

Nu er jeg utryg ved den slags hunde...Bastian er heldigvis fuldstændig uberørt og lige så glad for andre hunde som før.
 Der er mange der siger "hvorfor hører vi aldrig om alle de små hunde der bider" Måske fordi de ikke gør så stor skade?
Havde Bastian været mindre...lets say, en cavalier...var han måske død.


En slags blogbegyndelse

En blog?
En ven mente det var en god ide...mest fordi jeg var sygemeldt 3 uger pga. en skade og kedede mig vanvittigt...

Jeg har da fulgt andres i et stykke tid...mest fordi de havde nogle super opskrifter....var enormt kreative og sprudlende ide-rige...og så et par stykker der var politiske...Kan godt lide en god debat:)   Og kan godt lide at argumentere idiotiske mandschauvenister ud af deres neandertaler komfortsfære....

Ok..så en lidt feministisk blog, måske....eller bare en blandet landhandel...? Lidt dagbogsagtigt...ikke at der sker verdensomvæltende ting herhjemme...men alligevel...

Hvem er jeg så?
 Kvinde,  43 år...med to teenagere, der er så frustrerende teenageagtige at de garanteret kommer til at fylde herinde også...
Dyr...et par katte og et par hunde...to høns der engang var flere af, men så flyttede vi ud i den store skov...hvor ræven jo også skal leve:)
Lærer...i den meget diskuterede danske folkeskole...også noget der interesserer selvfølgelig.
Kreativ...maler og  fletter pileflet, haveinteresseret, dyrkede selv lidt pil for år tilbage...det trives ikke så godt herude i skoven, desværre.


Her er mørkt...mest om vinteren om aftenen...ungerne er ikke alt for glade for at cykle gennem skoven om aftenen...men gør det...man kan følge de hvide striber på midten af vejen...:)
Om sommeren er her ikke så mørkt...men det er jo en skov...køkkenhaven blev til ingenting i sommers fordi der ligesom kun var sol ved middagstid...det er ikke nok til at vokse sig store på.

Men her er fredfyldt og ikke ret mange mennesker og det værdsætter jeg.