torsdag den 28. februar 2013

Hverdagen...

Nå...efter en længere periode med masser af tid til at surfe rundt og finde spændende ting, er jeg på arbejde igen. Det har sat en midlertidig stopper for bloggen...da jeg har sovet resten af min tid væk :)
Jeg Blev faktisk også lidt træt at min kæphest, de hadefulde og stupide mænd på 180 graders netavisen. Det er rigtigt at den slags findes, men som en ven pointerede...så må de være et mindretal med meget store munde...og mangle evnen til almindelig fornuftig tankegang + en stopknap.

Så efter en overload af kvindefjendske  artikler er jeg næsten stoppet med at læse dem ...Prøver i hvert fald.

Så er der arbejdet...Jamen det er skønt at være tilbage. ungerne er dejlige, hjernen vokser når den bruges og alt det der. At vi så allesammen sidder og gruer for lock out og manglende tid til at forberede ungerne til 9. klasses prøven...og oven i det netop har fået at vide at der skal ryge hoveder igen til sommer...Det må vi gemme lidt væk i det daglige.

Så jeg kigger lidt på havesider...glæder mig til foråret hvor køkkenhaven skal reetableres...gerne et sted med sol...og tager billeder at vintergækker der dukker op gennem sneen.
1. Marts i morgen, Så er det jo lige ved og næsten....

I dag skal jeg med en veninde på jobcenteret. Jeg kender ikke meget til de gamle versus de nye regler, men det er åbentbart sådan at man i det gamle system kunne være syg så længe at man røg ud af systemet og på bistand. Men man kunne stadig være syg...og få sin bistand. Det kan man så ikke mere. Nu skal vi jo have alle i arbejde...alle...uanset om de kan eller ej virker det.

Jeg er faktisk i mange sammenhænge ret blå efterhånden. Jeg synes ikke jeg selv har lyst til at mine skattepenge skal gå til folk der kunne men ikke gider...jeg bliver lige så ophidset som alle andre når jeg hører om folk der er for fine til at tage det arbejde der er. Eller om folk på bistand der får så mange tilskud at de har et noget større rådighedsbeløb end jeg selv har.

MEN det kan sgu da ikke passe at vi har et system, hvor en kvinde der lider så meget af angst..for at gå ud...for mennesker...partout skal i arbejde? hvis ikke hun tøjler sin angst, møder op i dag og tager imod det tilbud de giver hende om arbejdsprøvning. Så mister hun sit eksistensgrundlag. Hun får ikke en krone.
Det på trods af en psykisk arbejdsskade efter et knivoverfald   og en behandlingsforløb i psykiatrien, hvor alle fagpersoner siger hun ikke er klar. Det kan man åbentbart se stort på og overrule som sagsbehandler?

Det er tankevækkende at den kommune der har arbejdskadesagen og skal vurdere den...også er den kommune der tvinger en kvinde med angstanfald så voldsomme at hun reelt til tider er fange i sit eget hjem, til at vælge mellem at eksistere eller ikke?

Nu må vi se efter mødet i dag.

Har jo selv været sygemeldt en 4 uger med brækket haleben...min arbejdsplads har meldt mig rask for 2 uger siden...og alligevel modtager jeg tirsdag et brev fra kommunen om at jeg stadig er sygemeldt....skal til opfølgningssamtale om min fremtid...og hvis ikke.....så trækker de mine penge...Nu får jeg ingen penge fra dem...så jeg føler mig ret fortrøsningsfuld!

Jeg er raskmeldt og jeg tror sgu hellere jeg vil beholde mit gode gamle arbejde end til opfølgningssamtale.

Hvis jeg ikke siger noget inden onsdag d. 27 februar...(dagen efter?) Er jeg enig med dem. Det er jeg ikke så jeg ringer til dem onsdag...Hvor de har lukket, desværre......hmmm (egentlig skidesmart , ikke?)

Så ringer jeg til dem torsdag hvor jeg får fat i en temmelig arrogant dame som gerne vil forklare mig hvad der sker...eller det vil sige...hun taler så meget ned til mig at jeg kommer til at hidse mig lidt op. Jeg fortæller hende at jeg altså ikke kender SYSTEMET...og at jeg er rask igen...og det må være godt. Hun fortæller mig at der sandelig er endnu et brev på vej...Jeg spørger hende om hun kan svare på et simpelt spørgsmål...skal jeg gøre noget eller ej....for jeg synes faktisk det er en smule svært at finde ud af...i et to siders langt medfølgende brev er forklaringen:) Som hun siger....det står jo her i ...øhh....hmmm....afsnit.......dut dut dut....7...her er det!
Da jeg er lidt træt af det hele kommer jeg til at ymte at jeg jo arbejder med at forklare svære ting så de bliver forståelige...og det undrer mig at man vælger at sende komplet uforståelige trusselsbreve ud til mennesker som jo kan være super syge...og deprimerede...og stressede...om hun synes det er en skide god ide?
(Så bliver jeg pludselig rød igen...)

Men som hun siger,´....det er jo KL der står for ordlyden i de breve....det har de ikke noget at gøre med...

Og så er det jo forståeligt...jeg mener når KL dikterer det modsatte, så kan vi sgu ikke begynde at behandle folk med respekt inde på kommunen. Jeg er fit for fight og rask....men det er min veninde ikke...og hun bliver bombarderet med de her lange komplet uforståelige trusselbreve....fra en kommune man så i øvrigt skal sidde i telefonen og vente på at komme til at snakke med i op til 20 minutter...

KL.....nåeh ja,....så er vi med....KL får sgu ikke rigtigt min stemme i "lad os forsøge at gøre ting lette at forstå og behandle folk med respekt" afstemningen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar