onsdag den 6. marts 2013

Den Danske folkeskole




Hold da op hvor vi fylder i medierne for tiden. Der går jo ikke en dag uden at vi hører om de der spændende forhandlinger...der blev afbrudt. Enten fordi lærerne er gammeldags, stædige, imod nye udfordringer og ikke nok omstillingsparate. Eller fordi KL vil presse en overenskomst ned over hovedet på et helt fag, uden at have gidet at sætte sig det mindste ind i hvad det egentlig vil betyde for dagligdagen, og især uden at lytte til os når det handler om hvad der fungerer eller ikke fungerer.

Jeg synes personligt det værste har været alt den debat fyldt med voksne menneskers alviden om folkeskolen...fordi de har gået der. Altså.....jeg har gået i folkeskole, ergo ved jeg alt om hvordan vi skal gribe det her an?

Det vrimler med debatindlæg om de dovne lærere der bare ikke gider have en "normal" arbejdstid. Om de dovne lærere der jo ikke laver en skid i ungernes ferier...og som altid har tidligt fri. Og så er der naturligvis alle indlæggende fra mennesker som har haft en dårlig oplevelse med folkeskolen. Det er bare for dårligt. Det interessante er, at de her mennesker, de synes det er lærernes skyld. Og det skal jeg da heller ikke sige det ikke er.....nogen lærere er sikkert lige så dårlige til deres job som min gamle bankrådgiver...eller hende jeg ringede til på kommunen den anden dag. Men de dårlige, dumme lærere er ikke størstedelen, og når vi alligevel ser der er mange der ikke helt synes de har haft en optimal skoledag, kunne man så forestille sig at der måske var andre grunde end en dårlig lærer? (Nej det kan vi ikke....:). but humour me)

De arbejdsforhold vi har er anderledes end andre faggruppers. Vi skal naturligvis være der når ungerne er der, men vi skal også være der når de ikke er.
Vi skal være på om eftermiddagen, når vi planlægger undervisning, når vi leder efter super materiale og når vi debatterer pædagogisk med hinanden om hvad der virker.
Vi skal være der når vi taler med SSP personalet om de elever der hænger lidt i fingrene og allerede måske er i kontakt med politiet....Vi skal være på når forældre gerne ...igen igen...vil vide hvordan det kan være at deres barn har en så dårlig lærer at hun kun får 7....Ja....

Vi skal være på når forældre ringer om aftenen for at fortælle at Bjarnes hund er død og derfor er han nok ked af det i morgen. Eller at Ulla ikke tør sige noget i engelsk og hvordan griber vi det an....eller når vi selv ringer for at fortælle forældre at deres barn mobber....(Det gør det sjældent...det er de andres skyld...eller lærerens:))

Vi skal være der i ferierne (!) Når vi planlægger undervisning, emneuger, lejrskoler, ture til folketinget, i biografen, til slagteriet.
Vi skal være der når de store unger skal ud i brobygning. Vi skal vejlede, støtte og hjælpe. Vi skal undervise de unge i førstehjælp ( endda uden selv at få ressourcer til et kursus....så betaler vi det ofte selv...det er såmænd også godt nok at have jo:))
Vi skal være der når Birte kommer og fortæller hendes far slår....vi skal være der....

Og vi skal undervise...det skal være godt..det skal være interessant....det skal være fængende....(Det skal også være kanon i dansk litteratur, Herman Bang .....Prøv lige selv at lave det fængende:))

Der er ikke noget jeg personligt elsker mere end når et projekt fungerer. Når det man har planlagt virker...når ungerne bliver fanget og begejstrede og man næsten selv bliver undværlig....Det er det bedste. Men det der fænger i en klasse, gør det ikke nødvendigvis i en anden. Faktisk sjældent. Så forberedelsen kan ikke genbruges. Det vi underviser i skal hele tiden modelleres så det passer til den bestemte elevgruppe der skal modtage undervisningen.

Og de elever....de er jo så forskellige...der kan være klasser der bare fungere uanset hvad man smider i hovedet på dem, men det er sjældenhederne. For det meste skal de allesammen have det forskelligt...det skal vi mærke efter. Inden vi planlægger...mens vi planlægger...når vi går ind i klassen....Selv det bedste, mest interessante, mest gennemarbejdede og velforberedte emne kan falde til jorden hvis faktorerne ændres...eller hvis der er sket noget i verden der kræver snak.

Og det jeg ser hver dag er lærere der er der...lærere der er på....lærere der kommer hver dag, yderst velforberedte, glade og favnende. lærere der hilser på eleverne, ser dem og forsøger at gøre deres bedste for hver enkelt.

Det er de samme lærere der hver dag kan læse i avisen at de er dovne og  stædige og bør prøve at være lidt mere omstillingsparate, ligesom alle de andre i samfundet er.

Jeg er ikke nødvendigvis imod at min skoleleder og jeg selv aftaler hvor meget tid jeg skal bruge til at forberede mig til engelsk i 9. klasse...og til valghold i billedkunst...og til at holde hjemkundskabslokalet.

Jeg er som sådan heller ikke imod at være på skolen fra 8-16. Jeg har slet ikke noget imod at være sammen i mange timer med mine dejlige elever.

Men det jeg undrer mig over er bare dette: hvis min skoleleder skal aftale med hver enkelt lærer på min arbejdsplads så kommer det til at tage tid.. Ca 3 måneder siger han...med møder og planlægning. Hvor skal den tid komme fra? Og er det egentlig særligt effektivt? Vi kan selvfølgelig på den måde skaffe jobs til flere ledere...for mens den ene laver arbejdstids aftaler, må den anden jo så lede?

Jeg er lidt bekymret for 8-16 modellen, for jeg er ikke helt sikker på hvornår jeg så skal planlægge de 8 timer om dagen? Hvornår jeg skal finde materiale, bøger og kopiere? hvornår jeg skal snakke med mine kollegaer om det enkelte barn? hvornår jeg skal rette opgaver...Sådan en bunke engelske stile i 9. klasse kan jo godt tage en 4 timer....skal jeg gøre det mens jeg er sammen med ungerne? Og er det hensigtsmæssigt?

Og hvad med de forældre der arbejder? hvornår skal jeg tale med dem? Skal de komme inden 16? Skal de ringe inden 16.....mens jeg underviser? Jeg kan, ligesom mange mange andre lærere der færdes i den danske folkskole hver dag, ikke helt se hvordan det her skal fungere. Og det store problem er jo....at det er der ingen der byder ind på...KL mindst af alle.

Og i mine øjne er det fordi de er fuldstændigt ligeglade. Det handler om penge. Sparede penge. og mod det kæmper jo selv guderne forgæves.

Og ja.....når så det store skib sejler....med mindre velforberedte lærere, trætte unger uden tid til fritidsaktiviteter og ingen tid til pædagogisk udvikling.....Hvem er det så der er skyld i at ikke alle elever får nok ud af folkeskolen?

Gæt :)


2 kommentarer:

  1. Haha, ja, det er ALTID lærerens skyld!

    Hvis man nu var en doven, inkompetent og ligeglad lærer, så ville man klappe i sine små hænder over at få sin arbejdstid reduceret til en 8-16 dag. Tænk sig: ikke flere sene eftermiddagsmøder, ikke flere aftenmøder, aldrig mere dage med undervisning fra 8-14, møde 15-17 og forældremøde 19-21. Aldrig mere forældre, der ringer midt i en hyggelig middag med vennerne lørdag aften for at fortælle, at Silas' mors brystkræft ikke længere kan behandles, og at det nu kun er et spørgsmål om tid. Lejrskoler bliver en saga blot.

    Efter klokken 16 er det ikke længere mit problem, at Frida mistrives og har modtaget hadefulde sms'er fra dem i parallelklassen. Det kan jeg tidligst forholde mig til i morgen. Efter 16 kan jeg ikke længere tage mig af, at det materiale, jeg havde reserveret til biologi i morgen, pludselig er væk. Opgaver skal da nok blive rettet - engang, når jeg får tid mellem 8 og 16. Og hvis min kollega vil tale med mig, kan det klares onsdag i uge 17. Jeg behøver ikke længere mit hjemmekontor, for skolen stiller nu en arbejdsplads til rådighed. Min ferie bliver aldrig mere afbrudt af møder, forberedelse og opringninger fra kolleger. Sikken fest.

    SvarSlet
  2. Og enhver skole kommer til at indføre email/telefonsupport, ligesom enhver anden virksomhed. 2-6 fuldtids førsteniveausupportere, som tager imod, filtrerer, dispatcher osv, så skolens sagsbehandlere har tid til deres arbejde og ikke længere bliver forstyrret af banaliteter.

    SvarSlet