Nå...efter en længere periode med masser af tid til at surfe rundt og finde spændende ting, er jeg på arbejde igen. Det har sat en midlertidig stopper for bloggen...da jeg har sovet resten af min tid væk :)
Jeg Blev faktisk også lidt træt at min kæphest, de hadefulde og stupide mænd på 180 graders netavisen. Det er rigtigt at den slags findes, men som en ven pointerede...så må de være et mindretal med meget store munde...og mangle evnen til almindelig fornuftig tankegang + en stopknap.
Så efter en overload af kvindefjendske artikler er jeg næsten stoppet med at læse dem ...Prøver i hvert fald.
Så er der arbejdet...Jamen det er skønt at være tilbage. ungerne er dejlige, hjernen vokser når den bruges og alt det der. At vi så allesammen sidder og gruer for lock out og manglende tid til at forberede ungerne til 9. klasses prøven...og oven i det netop har fået at vide at der skal ryge hoveder igen til sommer...Det må vi gemme lidt væk i det daglige.
Så jeg kigger lidt på havesider...glæder mig til foråret hvor køkkenhaven skal reetableres...gerne et sted med sol...og tager billeder at vintergækker der dukker op gennem sneen.
1. Marts i morgen, Så er det jo lige ved og næsten....
I dag skal jeg med en veninde på jobcenteret. Jeg kender ikke meget til de gamle versus de nye regler, men det er åbentbart sådan at man i det gamle system kunne være syg så længe at man røg ud af systemet og på bistand. Men man kunne stadig være syg...og få sin bistand. Det kan man så ikke mere. Nu skal vi jo have alle i arbejde...alle...uanset om de kan eller ej virker det.
Jeg er faktisk i mange sammenhænge ret blå efterhånden. Jeg synes ikke jeg selv har lyst til at mine skattepenge skal gå til folk der kunne men ikke gider...jeg bliver lige så ophidset som alle andre når jeg hører om folk der er for fine til at tage det arbejde der er. Eller om folk på bistand der får så mange tilskud at de har et noget større rådighedsbeløb end jeg selv har.
MEN det kan sgu da ikke passe at vi har et system, hvor en kvinde der lider så meget af angst..for at gå ud...for mennesker...partout skal i arbejde? hvis ikke hun tøjler sin angst, møder op i dag og tager imod det tilbud de giver hende om arbejdsprøvning. Så mister hun sit eksistensgrundlag. Hun får ikke en krone.
Det på trods af en psykisk arbejdsskade efter et knivoverfald og en behandlingsforløb i psykiatrien, hvor alle fagpersoner siger hun ikke er klar. Det kan man åbentbart se stort på og overrule som sagsbehandler?
Det er tankevækkende at den kommune der har arbejdskadesagen og skal vurdere den...også er den kommune der tvinger en kvinde med angstanfald så voldsomme at hun reelt til tider er fange i sit eget hjem, til at vælge mellem at eksistere eller ikke?
Nu må vi se efter mødet i dag.
Har jo selv været sygemeldt en 4 uger med brækket haleben...min arbejdsplads har meldt mig rask for 2 uger siden...og alligevel modtager jeg tirsdag et brev fra kommunen om at jeg stadig er sygemeldt....skal til opfølgningssamtale om min fremtid...og hvis ikke.....så trækker de mine penge...Nu får jeg ingen penge fra dem...så jeg føler mig ret fortrøsningsfuld!
Jeg er raskmeldt og jeg tror sgu hellere jeg vil beholde mit gode gamle arbejde end til opfølgningssamtale.
Hvis jeg ikke siger noget inden onsdag d. 27 februar...(dagen efter?) Er jeg enig med dem. Det er jeg ikke så jeg ringer til dem onsdag...Hvor de har lukket, desværre......hmmm (egentlig skidesmart , ikke?)
Så ringer jeg til dem torsdag hvor jeg får fat i en temmelig arrogant dame som gerne vil forklare mig hvad der sker...eller det vil sige...hun taler så meget ned til mig at jeg kommer til at hidse mig lidt op. Jeg fortæller hende at jeg altså ikke kender SYSTEMET...og at jeg er rask igen...og det må være godt. Hun fortæller mig at der sandelig er endnu et brev på vej...Jeg spørger hende om hun kan svare på et simpelt spørgsmål...skal jeg gøre noget eller ej....for jeg synes faktisk det er en smule svært at finde ud af...i et to siders langt medfølgende brev er forklaringen:) Som hun siger....det står jo her i ...øhh....hmmm....afsnit.......dut dut dut....7...her er det!
Da jeg er lidt træt af det hele kommer jeg til at ymte at jeg jo arbejder med at forklare svære ting så de bliver forståelige...og det undrer mig at man vælger at sende komplet uforståelige trusselsbreve ud til mennesker som jo kan være super syge...og deprimerede...og stressede...om hun synes det er en skide god ide?
(Så bliver jeg pludselig rød igen...)
Men som hun siger,´....det er jo KL der står for ordlyden i de breve....det har de ikke noget at gøre med...
Og så er det jo forståeligt...jeg mener når KL dikterer det modsatte, så kan vi sgu ikke begynde at behandle folk med respekt inde på kommunen. Jeg er fit for fight og rask....men det er min veninde ikke...og hun bliver bombarderet med de her lange komplet uforståelige trusselbreve....fra en kommune man så i øvrigt skal sidde i telefonen og vente på at komme til at snakke med i op til 20 minutter...
KL.....nåeh ja,....så er vi med....KL får sgu ikke rigtigt min stemme i "lad os forsøge at gøre ting lette at forstå og behandle folk med respekt" afstemningen.
torsdag den 28. februar 2013
fredag den 15. februar 2013
Unge i Prag
Hold da op, hvor det ikke er fedt at se tv-billederne fra Prag lige nu. Unge mennesker på 15-16-17 år, der slås på gaderne, der ødelægger hotelværelser, overfalder hinanden med knive (!) og generalt fylder op på skadestuerne i Prag med alkoholrelaterede skader.
Jamen hvad er det for noget. Jeg føler mig gammel.
Der bliver så rettet kritik mod rejsearrangørerne. Det kan da godt være de har et vist ansvar...men hvorfor er det at ansvaret bliver lagt hos alle andre end der hvor det hører til?
Hos de unge. Det er muligt at rejsemæglerens guider har været tåbelige, men hvem er det der har sloges med politi, smadret hoteller og overfaldet hinanden med knive? Jeg mener det er da ikke normal adfærd? Det er ikke noget mine unge mennesker, hverken dem jeg har derhjemme eller dem jeg har i skolen, kender til. Så hvornår slår det klik for de her unge?
Måske skulle forældrene være en liiile smule mere opmærksomme på hvornår de sender deres børn ud alene?
Mine har i hvert fald ikke fået lov. De har været på ture med fodboldholdet, hvor der var masser af voksne med...og med skolerne, hvor der også var masser af voksne med.
Den store bliver 18 til oktober, og så er min indflydelse jo selvfølgelig minimal, sådan lige i øjeblikket, men håber da at hun husker fornuften når tiden kommer. Ved hun gør det, faktisk.
Ville aldrig sende min 15 årige alene uden voksne til udlandet...det er i hvert fald sikkert.
Tror simpelthen ikke på at de unge er gamle nok til at være ude og drikke en uge uden voksne...jamen helt ærligt...de må sgu da slet ikke drikke? De må ikke komme ind nogen steder herhjemme og drikke...så vi sender dem til Prag? Hvad tænker de forældre på?
Så sidder de i tv og fortæller at de godt nok synes der skal forældre med derned...det sidder de hjemme i deres stue og fortæller mens de snakker i telefon med deres 15-årige? Der er i Prag uden voksne?
Nå ja...man kan undre sig.
Jamen hvad er det for noget. Jeg føler mig gammel.
Der bliver så rettet kritik mod rejsearrangørerne. Det kan da godt være de har et vist ansvar...men hvorfor er det at ansvaret bliver lagt hos alle andre end der hvor det hører til?
Hos de unge. Det er muligt at rejsemæglerens guider har været tåbelige, men hvem er det der har sloges med politi, smadret hoteller og overfaldet hinanden med knive? Jeg mener det er da ikke normal adfærd? Det er ikke noget mine unge mennesker, hverken dem jeg har derhjemme eller dem jeg har i skolen, kender til. Så hvornår slår det klik for de her unge?
Måske skulle forældrene være en liiile smule mere opmærksomme på hvornår de sender deres børn ud alene?
Mine har i hvert fald ikke fået lov. De har været på ture med fodboldholdet, hvor der var masser af voksne med...og med skolerne, hvor der også var masser af voksne med.
Den store bliver 18 til oktober, og så er min indflydelse jo selvfølgelig minimal, sådan lige i øjeblikket, men håber da at hun husker fornuften når tiden kommer. Ved hun gør det, faktisk.
Ville aldrig sende min 15 årige alene uden voksne til udlandet...det er i hvert fald sikkert.
Tror simpelthen ikke på at de unge er gamle nok til at være ude og drikke en uge uden voksne...jamen helt ærligt...de må sgu da slet ikke drikke? De må ikke komme ind nogen steder herhjemme og drikke...så vi sender dem til Prag? Hvad tænker de forældre på?
Så sidder de i tv og fortæller at de godt nok synes der skal forældre med derned...det sidder de hjemme i deres stue og fortæller mens de snakker i telefon med deres 15-årige? Der er i Prag uden voksne?
Nå ja...man kan undre sig.
mandag den 11. februar 2013
Hatecrimes i København..
Det er åbentbart sådan at man ikke kan færdes i det Københavnske natteliv hvis man er anderledes end flertallet. Det vil man så gøre noget ved..Super...
Det man vil gøre ved det, er at spærre for trafikken...og tænde mere lys på gaderne?
Hvad pokker er det for en "tisse i bukserne " løsning?
Hvis nogen mener det er ok at køre rundt i sin bil og smide ting efter feks homoseksuelle i nattelivet skal vi sgu da have fat på dem der gør det? Lys er glimrende...og kørselsforbud er altid godt:) Men helt ærligt...det duer ikke at vi accepterer den slags adfærd.
Nu læser jeg så at nogle mennesker straks kaster sig over "de fremmede" som må være dem der gør det, for sådan er vi danskere ikke....Bullshit. Vi danskere er sgu lige så intolerante som alle andre
mennesker. Hvis der skal generaliseres. ( og det ser det ud som om der skal :))
Har så sent som i dag læst en helt igennem etnisk danskers kommentar til dette emne...og det handler mest om ham selv, naturligvis, og hans problemer med kommunen og bistansdsudbetalinger, der selvfølglig er meget værre end de her skide homoseksuelles, som i øvrigt jo bare kan lade være med at gå og provokere os andre...(!) og det er heller ikke naturligt i og med at vi jo skal formere os...(!)
Så kom ikke her med fordomme :)
Det duer sgu da ikke at bruge hatecrimes mod homoseksuelle til en kampagne mod indvandrere....hvad i alverden er det for en forskruet måde at arbejde på? Vi kan ikke lide hatecrimes, så lad os køre på en anden bestemt gruppe mennesker? hmm ...:)
Anyways, Det handler om at vi som samfund ikke skal acceptere den slags. Det handler om at vi sørger for at straffene for den slags er højere end straffen for cykeltyveri. (Og her kunne man jo få den ide at inddrage voldtægter, som jo i den grad også er en slags hatecrime...for man voldtager faktisk ikke en man kan lide, vel? Og straffen for det er jo, lad os være ærlige...heller ikke meget mere end for at stjæle lidt.)
Så personligt mener jeg at alle forbrydelser der bliver begået fordi man bare ikke kan lide de mennesker man begår forbrydelsen mod, skal straffes ekstremt hårdt. Især hvis der er vold/voldtægt involveret. Man kan tænde lys og stoppe traffik...men en holdningsændring hos politikerne omkring hvor alvorligt vi ser på det og hvor alvorligt vi straffer den slags, ville nok være et rigtigt godt signal.
Det man vil gøre ved det, er at spærre for trafikken...og tænde mere lys på gaderne?
Hvad pokker er det for en "tisse i bukserne " løsning?
Hvis nogen mener det er ok at køre rundt i sin bil og smide ting efter feks homoseksuelle i nattelivet skal vi sgu da have fat på dem der gør det? Lys er glimrende...og kørselsforbud er altid godt:) Men helt ærligt...det duer ikke at vi accepterer den slags adfærd.
Nu læser jeg så at nogle mennesker straks kaster sig over "de fremmede" som må være dem der gør det, for sådan er vi danskere ikke....Bullshit. Vi danskere er sgu lige så intolerante som alle andre
mennesker. Hvis der skal generaliseres. ( og det ser det ud som om der skal :))
Har så sent som i dag læst en helt igennem etnisk danskers kommentar til dette emne...og det handler mest om ham selv, naturligvis, og hans problemer med kommunen og bistansdsudbetalinger, der selvfølglig er meget værre end de her skide homoseksuelles, som i øvrigt jo bare kan lade være med at gå og provokere os andre...(!) og det er heller ikke naturligt i og med at vi jo skal formere os...(!)
Så kom ikke her med fordomme :)
Det duer sgu da ikke at bruge hatecrimes mod homoseksuelle til en kampagne mod indvandrere....hvad i alverden er det for en forskruet måde at arbejde på? Vi kan ikke lide hatecrimes, så lad os køre på en anden bestemt gruppe mennesker? hmm ...:)
Anyways, Det handler om at vi som samfund ikke skal acceptere den slags. Det handler om at vi sørger for at straffene for den slags er højere end straffen for cykeltyveri. (Og her kunne man jo få den ide at inddrage voldtægter, som jo i den grad også er en slags hatecrime...for man voldtager faktisk ikke en man kan lide, vel? Og straffen for det er jo, lad os være ærlige...heller ikke meget mere end for at stjæle lidt.)
Så personligt mener jeg at alle forbrydelser der bliver begået fordi man bare ikke kan lide de mennesker man begår forbrydelsen mod, skal straffes ekstremt hårdt. Især hvis der er vold/voldtægt involveret. Man kan tænde lys og stoppe traffik...men en holdningsændring hos politikerne omkring hvor alvorligt vi ser på det og hvor alvorligt vi straffer den slags, ville nok være et rigtigt godt signal.
søndag den 10. februar 2013
Arbejder mænd mere end kvinder?
Har lige læst i politikken at en ny stor undersøgelse viser at mænd arbejder mere end kvinder. 25 minutter mere om dagen for at være præcis. Det lyder jo lige umiddelbart troværdigt nok...min far feks, han arbejdede hele tiden..han er gået på pension, men han arbejder stadig hele tiden...eller meget i hvert fald. Og han er en mand, jo....
http://politiken.dk/erhverv/ECE1894234/ny-stor-undersoegelse-maend-arbejder-mere-end-kvinder/
I artiklen står der at selvom man tæller støvsugning og tøjvask og madlavning med, så arbejder mænd stadig mere.
Der står også at mænd i 1961 gennemsnitligt arbejdede 29 minutter i hjemmet, men nu er er oppe på 2 timer og 17 minutter. Det er dejligt. og gode nyheder eller noget.
Jeg kan se at der i artiklen er lagt vægt på reel arbejdstid, og at det er på jobbet at mændene især overhaler kvinder timemæssigt.
Artiklen er ret interessant, for den kommer med nogle forklaringer på hvorfor kvinder arbejder mindre end mænd. Og de argumenter er de sædvanlige selvfølgelig...at der er flere kvinder på deltid, at der er flere kvinder i det offentlige hvor arbejdstiderne generelt er kortere end i det private.
Hvorfor er det mon sådan? Har det noget at gøre med det faktum at nogen skal passe ungerne?
Nogen skal møde så sent at de kan nå at sende ungerne i institution. nogen skal komme hjem tidsnok til at hente dem? jeg gætter på at flere kvinder stadig vælger jobs hvor de også kan få tid til familien?
Og nu vi snakker arbejde, så synes jeg faktisk den del er lidt interessant. For hvor artiklen husker at arbejdet i hjemmet kan være madlavning og tøjvask, så synes jeg hele konceptet med børnepasningen ligesom er glemt?
Ikke for det...både fædre og mødre er da lige gode til det...men man kan jo hurtigt forestille sig at når mænd arbejder mere....er det nogen andre der må passe ungerne?
En lille personlig historie fra den fjerne fortid. Engang var jeg gift med en mand der havde et fuldtidsjob. ligesom mig. Vi havde to små børn der gik i henholdsvis dagpleje og børnehave.
Min daværende mand spillede en masse musik og tjente da også penge på det. I weekenderne.
Han gik også i gang med en videregående uddannelse...Egentlig en der krævede ret meget fuld tid.
Han var ikke meget hjemme. Arbejdede meget. Jeg passede mit ene job...og passede børn resten af tiden. Jeg bragte dem derhen hvor de skulle og kørte på arbejde, og bagefter hentede jeg dem. Så lavede jeg mad til dem, fodrede dem af, badede dem og lagde dem i seng. Nogen gange nåede deres far hjem og sige godnat.
Han arbejdede nemlig.
Hvad kalder man det jeg lavede? Familietid? Hobby? Jeg tænker at det er det sædvanlige bullshit der her spiller ind. Fordi kvinder igen igen vælger at kunne passe familien...fordi nogen skal jo faneme gøre det...så arbejder vi mindre end mænd?
Måske er det bare mig:) Måske skulle jeg have valgt anderledes...der er jo frit valg på alle hylder.
Men det er bare sådan, at selvom vi lever i et land, hvor vi hylder lige rettigheder...så er der altså jobs der er mere prestige i end andre....nogle former for arbejde bliver stadig slet ikke set som arbejde...heller ikke i denne undersøgelse.
Og indtil vi begynder at se, at det arbejde der udføres udenfor arbejdspladserne også er vigtigt...og noget værd, så vil sådanne undersøgelser til stadighed vise en skævhed.
Og det vil stadig være svært at få visse mænd til det:) Vi er på vej.
Kender da en mand der går hjemme og passer hus og børn. Han er godt nok tvunget til det da han er arbejdsløs...men han kan faktisk godt lide det...lidt. Også fordi hver gang han fortæller det...får han ros for at være sådan en dygtig mand;)
Jeg tror at den der delte barsel som Bjarne C af uransagelige årsager trækker i ørerne vil hjælpe. Når det bliver almindeligt og normalt at mænd er ligeså involveret i barslen og baby...når det ikke længere er en sjældenhed at dele den. når vi kommer op på niveau med de andre nordiske lande...Ja, tænk , DK hænger! Så bliver synet på det måske ændret...
Jeg mener, hvis mænd skal have credit for deres arbejdsindsats i hjemme, så må den dokumenteres. :)
Og her...Sådan ca 5 timer efter denne blog blev skrevet...dukker denne så op...lidt langsomme er de derinde på 180 grader...men til gengæld har de så meget mere skadefro at komme med....bare synd deres konklusioner er så hjerteskærende dumme;)
Husk også lige at denne kvindefjendske side bliver bakket godt og grundigt op af en del liberale mænd;) Skulle nogen have liberale ideer....kan de her se de mest skøre af slagsen...og forhåbentlig græmme sig over at blive puttet i bås med det:::!!!
http://www.180grader.dk/Familie/ny-stor-undersgelse-maend-arbejder-mere-end-kvinder
Jeg ved man selv kan gå ind og læse, men får sådan en lyst til at dele nogen af disse liberale mænds debatindlæg omkring denne artikel...
Det kan være lidt svært at læse...det er måske meget godt, da det er rystende.
Så det er en samling danske mænd der ytrer sig om danske kvinder....Det er altså sådan nogle mænd ser på kvinder....der er oven i købet nogen af dem der er gift....der er kvinder der elsker mænd der tænker sådan om dem....skræmmende. Disse mænd er liberale.....bare til orientering...
Skrevet af ragnar 10 timer og 50 minutter siden - Direkte link
http://politiken.dk/erhverv/ECE1894234/ny-stor-undersoegelse-maend-arbejder-mere-end-kvinder/
I artiklen står der at selvom man tæller støvsugning og tøjvask og madlavning med, så arbejder mænd stadig mere.
Der står også at mænd i 1961 gennemsnitligt arbejdede 29 minutter i hjemmet, men nu er er oppe på 2 timer og 17 minutter. Det er dejligt. og gode nyheder eller noget.
Jeg kan se at der i artiklen er lagt vægt på reel arbejdstid, og at det er på jobbet at mændene især overhaler kvinder timemæssigt.
Artiklen er ret interessant, for den kommer med nogle forklaringer på hvorfor kvinder arbejder mindre end mænd. Og de argumenter er de sædvanlige selvfølgelig...at der er flere kvinder på deltid, at der er flere kvinder i det offentlige hvor arbejdstiderne generelt er kortere end i det private.
Hvorfor er det mon sådan? Har det noget at gøre med det faktum at nogen skal passe ungerne?
Nogen skal møde så sent at de kan nå at sende ungerne i institution. nogen skal komme hjem tidsnok til at hente dem? jeg gætter på at flere kvinder stadig vælger jobs hvor de også kan få tid til familien?
Og nu vi snakker arbejde, så synes jeg faktisk den del er lidt interessant. For hvor artiklen husker at arbejdet i hjemmet kan være madlavning og tøjvask, så synes jeg hele konceptet med børnepasningen ligesom er glemt?
Ikke for det...både fædre og mødre er da lige gode til det...men man kan jo hurtigt forestille sig at når mænd arbejder mere....er det nogen andre der må passe ungerne?
En lille personlig historie fra den fjerne fortid. Engang var jeg gift med en mand der havde et fuldtidsjob. ligesom mig. Vi havde to små børn der gik i henholdsvis dagpleje og børnehave.
Min daværende mand spillede en masse musik og tjente da også penge på det. I weekenderne.
Han gik også i gang med en videregående uddannelse...Egentlig en der krævede ret meget fuld tid.
Han var ikke meget hjemme. Arbejdede meget. Jeg passede mit ene job...og passede børn resten af tiden. Jeg bragte dem derhen hvor de skulle og kørte på arbejde, og bagefter hentede jeg dem. Så lavede jeg mad til dem, fodrede dem af, badede dem og lagde dem i seng. Nogen gange nåede deres far hjem og sige godnat.
Han arbejdede nemlig.
Hvad kalder man det jeg lavede? Familietid? Hobby? Jeg tænker at det er det sædvanlige bullshit der her spiller ind. Fordi kvinder igen igen vælger at kunne passe familien...fordi nogen skal jo faneme gøre det...så arbejder vi mindre end mænd?
Måske er det bare mig:) Måske skulle jeg have valgt anderledes...der er jo frit valg på alle hylder.
Men det er bare sådan, at selvom vi lever i et land, hvor vi hylder lige rettigheder...så er der altså jobs der er mere prestige i end andre....nogle former for arbejde bliver stadig slet ikke set som arbejde...heller ikke i denne undersøgelse.
Og indtil vi begynder at se, at det arbejde der udføres udenfor arbejdspladserne også er vigtigt...og noget værd, så vil sådanne undersøgelser til stadighed vise en skævhed.
Og det vil stadig være svært at få visse mænd til det:) Vi er på vej.
Kender da en mand der går hjemme og passer hus og børn. Han er godt nok tvunget til det da han er arbejdsløs...men han kan faktisk godt lide det...lidt. Også fordi hver gang han fortæller det...får han ros for at være sådan en dygtig mand;)
Jeg tror at den der delte barsel som Bjarne C af uransagelige årsager trækker i ørerne vil hjælpe. Når det bliver almindeligt og normalt at mænd er ligeså involveret i barslen og baby...når det ikke længere er en sjældenhed at dele den. når vi kommer op på niveau med de andre nordiske lande...Ja, tænk , DK hænger! Så bliver synet på det måske ændret...
Jeg mener, hvis mænd skal have credit for deres arbejdsindsats i hjemme, så må den dokumenteres. :)
Og her...Sådan ca 5 timer efter denne blog blev skrevet...dukker denne så op...lidt langsomme er de derinde på 180 grader...men til gengæld har de så meget mere skadefro at komme med....bare synd deres konklusioner er så hjerteskærende dumme;)
Husk også lige at denne kvindefjendske side bliver bakket godt og grundigt op af en del liberale mænd;) Skulle nogen have liberale ideer....kan de her se de mest skøre af slagsen...og forhåbentlig græmme sig over at blive puttet i bås med det:::!!!
http://www.180grader.dk/Familie/ny-stor-undersgelse-maend-arbejder-mere-end-kvinder
Jeg ved man selv kan gå ind og læse, men får sådan en lyst til at dele nogen af disse liberale mænds debatindlæg omkring denne artikel...
Det kan være lidt svært at læse...det er måske meget godt, da det er rystende.
Så det er en samling danske mænd der ytrer sig om danske kvinder....Det er altså sådan nogle mænd ser på kvinder....der er oven i købet nogen af dem der er gift....der er kvinder der elsker mænd der tænker sådan om dem....skræmmende. Disse mænd er liberale.....bare til orientering...
Skrevet af ragnar 10 timer og 50 minutter siden - Direkte link
I et land hvor vi er i stand til at styre, kan vi bare vælge fornuftige kvinder til at føde vores børn. De vil være taknemmelige for det liv vi kan give dem. Til gengæld giver de os efterkommere til at videreføre vores civilisation.
Nuvel, det HAR vore forfædre allerede gjort - det var bare en fejl at ændre på tingene så kvinder blev opfattet som vores lige, hvilket de ikke er og aldrig har været!
Svar | Anmeld | Skjul bruger
For min skyld må kvinder gerne føle sig lige med mig.
Under ingen omstændigheder, ønsker jeg at skulle være lige med kvinder - det ville være et begrænset, kedeligt og, til dels - set bort fra at de kan føde børn af vores sæd - ligegyldigt liv.
- og hvor ville jeg konstant flove mig, med bevidsthed om, at jeg ingen gang er i stand til at forsørge mig selv (at jeg skal modtage mindst 2,4 millioner kroner, bare for at opretholde min livsfunktion)
Lad kvinder styre sig selv. Så giver tingene sig selv.
Mænd arbejder som altid meget mere end kvinder, og ikke nok med det, deres arbejde er meget mere værd.
Prøv at stoppe kvinder i deres såkaldte merarbejde i hjemmet. Det er en del af deres liv at tulle rundt og lave ingenting og småting, pille sig selv i ansigtet og andre steder.
Jeg klarer opvask, indkøb, rengøring, madlavning til min egen tilfredshed på meget kortere tid end min kone. Hvis hun vil bruge mere tid på det eller gøre det anderledes skal hun anse det for at være en hobby eller fritidssyssel - det kan ikke anses for arbejde!
lørdag den 9. februar 2013
Mænd er fra jorden, kvinder er fra jorden
Så er der lavet endnu en undersøgelse omkring kvinder og mænd. Det er en interessant undersøgelse fordi den faktisk viser at kvinder og mænd ikke er delt op i to grupper, der slet ikke harmoniserer...på grund af deres kønsspecifikke forskelle.
Undersøgelsen viser at alle mennesker er forskellige og at det ikke har noget med køn at gøre!!!! WEEE
Her snakker vi om psykologi. :) Ingen..heller ikke feminister tro at vi fysisk er ens...heller ikke udover den lille forskel.
Men psykologisk viser det sig altså at de der klicheer om at kvinder er mere omsorgsfulde og empatiske og at mænd skulle være feks mere aggressive og bedre til matematik er en gang gedigen gylde...og det er vi heldigvis nogen der altid har sagt....personligt føler jeg stor tilfredsstillelse ved at sige "hvad sagde jeg...." :)
Jeg er SÅ træt af mænd der siger..jamen kvinder er født med livmoder og menustration...så de er ligesom bedre omsorgspersoner?
Eller mænd jager....hvad jager de? Det er da muligt at det engang i stenalderen var smartere at sende en mand ud og skyde en hare istedet for en ammende kvinde..men derfra og så til at bruge det som argument til at definere kønsroller i år 2013?
Det er klart at fysiske fortrin har haft en mening. I dyreverdenen beskytter løvehannerne flokken af hunner, og til gengæld jager DE. Men nu er vi ikke løver, vel? Og vi bor ikke i bittesmå udsatte samfund omkring et bål, hvor kvinder med små børn skulle beskyttes mod rovdyr.
Jeg tænker tit at man jo så gerne vil fremskridt...men når vi snakker kønsroller...har vi en tendens til at gribe fat i en meget fjern fortid for at forklare vores holdninger.
En ven siger at fordi mænd skulle beskytte og jage i stenalderen er de større og stærkere. Det er da sikkert fuldstændigt rigtigt, men er det nu fair at definere kvinder og mænd udfra hvad der var smart for mennesker for 5000 år siden?
Visse mænd mener vist at fordi naturen har været så smart at store stærke mænd var bedre til at beskytte kvinder med nyfødte børn mod sabeltigre...og at bredhoftede og storbrystede kvinder klarede børnefødsler bedre...så er vi også psykologisk forskellige...som køn. Altså kvinder er bedre til hjem og børn....fordi de er bygget til det...mænd er bedre til...at jage? Fordi de er bygget til det...Hvad jager mænd i dag?
Jeg mener...hvis jeg , fordi jeg har en livmoder og et par bryster, er bedre til at gøre rent og opdrage børn, så må min kommende mand sgu også lige samle sig sammen og smutte ud efter en frisk råbuk...Eller er det nok med en pizza fra den lokale....så er det sgu lidt uretfærdigt....griner
http://www.b.dk/viden/maend-er-fra-jorden-kvinder-er-fra-jorden
Denne artikel viser jo med al ønskelig tydelighed at vi er et andet sted i dag.
I dag i Mads og Monopolet udtalte politiker Søren Pind at påklædning og hjem er en "naturlig" forlængelse af kvinder.....
Nå for Søren...pind.....han er godt nok venstremand, men han lever tydeligvis i en anden verden end jeg gør. I min verden er det sådan at nogle mennesker går vildt op i tøj...og nogle mennesker ikke...men det har ikke meget med køn at gøre...prøv bare at besøge en almindelig folkeskole:) Der er sandelig ligeså mange drenge som piger der går helt vildt op i tøj, mærker udseende og bruger tøj, hårvoks og sko som fashion og personligheds statements.
Kan vi for Søren ikke snart blive enige om at kvinder og mænd er mennesker..og at mennesker er forskellige? Der findes supermænd og superkvinder....trælse mænd og trælse kvinder...golddiggere af begge køn....dovendidrikker af begge køn...
Og at vi ikke behøver at kigge på hvordan hulemænd behandlede hinanden på for at finde vores egen definitioner?
Hvilket på forunderlig vis får mig til at tænke på fastelavnsboller:) Så frem med mel og sukker og diverse...fastelavnsboller...uhmmm....jeg er garanteret bedre til at lave fastelavnsboller end enkelte mænd.....Men kender godt nok en mand der bare laver de bedste burgere...og engang smurte en madpakke til mig fordi jeg havde glemt det selv....definer lige kønsroller ud fra det:)
Vender tilbage senere med en virtuel smagsprøve:)
Undersøgelsen viser at alle mennesker er forskellige og at det ikke har noget med køn at gøre!!!! WEEE
Her snakker vi om psykologi. :) Ingen..heller ikke feminister tro at vi fysisk er ens...heller ikke udover den lille forskel.
Men psykologisk viser det sig altså at de der klicheer om at kvinder er mere omsorgsfulde og empatiske og at mænd skulle være feks mere aggressive og bedre til matematik er en gang gedigen gylde...og det er vi heldigvis nogen der altid har sagt....personligt føler jeg stor tilfredsstillelse ved at sige "hvad sagde jeg...." :)
Jeg er SÅ træt af mænd der siger..jamen kvinder er født med livmoder og menustration...så de er ligesom bedre omsorgspersoner?
Eller mænd jager....hvad jager de? Det er da muligt at det engang i stenalderen var smartere at sende en mand ud og skyde en hare istedet for en ammende kvinde..men derfra og så til at bruge det som argument til at definere kønsroller i år 2013?
Det er klart at fysiske fortrin har haft en mening. I dyreverdenen beskytter løvehannerne flokken af hunner, og til gengæld jager DE. Men nu er vi ikke løver, vel? Og vi bor ikke i bittesmå udsatte samfund omkring et bål, hvor kvinder med små børn skulle beskyttes mod rovdyr.
Jeg tænker tit at man jo så gerne vil fremskridt...men når vi snakker kønsroller...har vi en tendens til at gribe fat i en meget fjern fortid for at forklare vores holdninger.
En ven siger at fordi mænd skulle beskytte og jage i stenalderen er de større og stærkere. Det er da sikkert fuldstændigt rigtigt, men er det nu fair at definere kvinder og mænd udfra hvad der var smart for mennesker for 5000 år siden?
Visse mænd mener vist at fordi naturen har været så smart at store stærke mænd var bedre til at beskytte kvinder med nyfødte børn mod sabeltigre...og at bredhoftede og storbrystede kvinder klarede børnefødsler bedre...så er vi også psykologisk forskellige...som køn. Altså kvinder er bedre til hjem og børn....fordi de er bygget til det...mænd er bedre til...at jage? Fordi de er bygget til det...Hvad jager mænd i dag?
Jeg mener...hvis jeg , fordi jeg har en livmoder og et par bryster, er bedre til at gøre rent og opdrage børn, så må min kommende mand sgu også lige samle sig sammen og smutte ud efter en frisk råbuk...Eller er det nok med en pizza fra den lokale....så er det sgu lidt uretfærdigt....griner
http://www.b.dk/viden/maend-er-fra-jorden-kvinder-er-fra-jorden
Denne artikel viser jo med al ønskelig tydelighed at vi er et andet sted i dag.
I dag i Mads og Monopolet udtalte politiker Søren Pind at påklædning og hjem er en "naturlig" forlængelse af kvinder.....
Nå for Søren...pind.....han er godt nok venstremand, men han lever tydeligvis i en anden verden end jeg gør. I min verden er det sådan at nogle mennesker går vildt op i tøj...og nogle mennesker ikke...men det har ikke meget med køn at gøre...prøv bare at besøge en almindelig folkeskole:) Der er sandelig ligeså mange drenge som piger der går helt vildt op i tøj, mærker udseende og bruger tøj, hårvoks og sko som fashion og personligheds statements.
Kan vi for Søren ikke snart blive enige om at kvinder og mænd er mennesker..og at mennesker er forskellige? Der findes supermænd og superkvinder....trælse mænd og trælse kvinder...golddiggere af begge køn....dovendidrikker af begge køn...
Og at vi ikke behøver at kigge på hvordan hulemænd behandlede hinanden på for at finde vores egen definitioner?
Hvilket på forunderlig vis får mig til at tænke på fastelavnsboller:) Så frem med mel og sukker og diverse...fastelavnsboller...uhmmm....jeg er garanteret bedre til at lave fastelavnsboller end enkelte mænd.....Men kender godt nok en mand der bare laver de bedste burgere...og engang smurte en madpakke til mig fordi jeg havde glemt det selv....definer lige kønsroller ud fra det:)
Vender tilbage senere med en virtuel smagsprøve:)
onsdag den 6. februar 2013
Respekt for systemet...
En lille bitte morgen ting...ligger og læser avisen, og falder over denne
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/497267:Udland--Kvinde-faengslet-for-at-tale-om-massevoldtaegt
Det handler kort om en kvinde i Somalia der fortæller en journalist at hun er blevet voldtaget af 5 soldater.
Derefter bliver hun fængslet og dømt til et års fængsel for fornærmelse af offentlig myndighed!
Kvindens anklager er ikke undersøgt.
Til at imødegå kritikken af denne fremgangsmåde udtaler Somalias præsident følgende :
"Det er vores retssystem. Hvis vi ikke har respekt for det nu, så vil vi heller ikke have respekt for det når det har fat i noget rigtigt."
Noget rigtigt? mener han det? ..Nå har ikke energi til de store udladninger...men helt ærligt..jeg troede på et eller andet plan stadigvæk det krævede bare et minimum af intelligens at blive præsident?
Måske kræver det bare en masse våben?
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/497267:Udland--Kvinde-faengslet-for-at-tale-om-massevoldtaegt
Det handler kort om en kvinde i Somalia der fortæller en journalist at hun er blevet voldtaget af 5 soldater.
Derefter bliver hun fængslet og dømt til et års fængsel for fornærmelse af offentlig myndighed!
Kvindens anklager er ikke undersøgt.
Til at imødegå kritikken af denne fremgangsmåde udtaler Somalias præsident følgende :
"Det er vores retssystem. Hvis vi ikke har respekt for det nu, så vil vi heller ikke have respekt for det når det har fat i noget rigtigt."
Noget rigtigt? mener han det? ..Nå har ikke energi til de store udladninger...men helt ærligt..jeg troede på et eller andet plan stadigvæk det krævede bare et minimum af intelligens at blive præsident?
Måske kræver det bare en masse våben?
tirsdag den 5. februar 2013
Politikere og budskaber
Nå, endnu en dag på langs, og dermed nettet. :)
Kiggede lidt på mine facebooksider i dag..hvad er det egentlig jeg har synes var interessant på forskellige tidspunkter, udover musik og madopskrifter...
Jeg har været inde og kigge på forskellige politikeres sider, og jeg må sige at mine politiske synspunkter desværre svinger lidt rundt alt efter hvad jeg læser. Jeg er påvirkelig så det basker.
Samtidig føler jeg mig lidt skuffet hver gang det viser sig at være floskler og røg der ikke rigtigt sker mere ved.
Nå, men det der slog mig i dag, var vores evne til at følge de politikere vi kan lide...og til det modsatte.
Flere steder slår politikerne et eller andet op på deres facebookside, en eller anden mærkesag de har..eller gerne vil have. Så er der en million likes, og så alle kommentarerne, hvor rigtigt mange eaf dem er fra folk der føler de skal fortælle politikeren hvor dum han eller hun er. Uanset det budskab han eller hun prøver at formidle, bliver det forplumret af folk der virker en kende...skal vi sige ensidige i deres udsagn.
Nå, det er vel hvad man må forvente som politiker...i hvert fald er det det man får i dag. For eksempel følger jeg lidt med i Karen Hækkerups opdateringer..og i dag var det noget med Stop mobning. Det er jo en glimrende ide, og noget som de fleste kan erklære sig enige i, selvom det selvfølgelig kan tolkes som et forsøg på at koble sig selv og sit image på folkestemningen:)
Men kommentarerne....du godeste. Kontanthjælpsmodtagere der føler sig mobbede..folk der har skrevet breve til hende og andre ministre og ikke fået svar og derfor føler sig mobbede... folk der mener at fordi Karen siger at vi skal tænke over hvad vi siger der kan gøre andre kede af det, så mobber HUN...af grunde der er lidt uklare for mig.
Det der er underligt ved det hele er at folk enten er hamrende egoistiske...og bruger tråden til at råbe op om deres egene agendaer...eller misbruger mobbebegrebet i en grad der er skræmmende.
Altså for at være helt ærlig Er det mobning at en kontanthjælpsmodtager er sur på staten...eller Karen åbentbart da hun muligvis personificerer staten i denne persons hovede. Kan det kaldes mobning når alle er i samme båd?
Og det der slog mig mest..er det så vigtigt at få sagt det vi vil sige til en offentlig person, at vi er ligeglade med at vi forplumrer et vigtigt budskab?
Er det egoisme? Eller er det bare fordi vi ikke rigtigt er kommet videre?
Nå, det var bare lidt strøtanker...
Kiggede lidt på mine facebooksider i dag..hvad er det egentlig jeg har synes var interessant på forskellige tidspunkter, udover musik og madopskrifter...
Jeg har været inde og kigge på forskellige politikeres sider, og jeg må sige at mine politiske synspunkter desværre svinger lidt rundt alt efter hvad jeg læser. Jeg er påvirkelig så det basker.
Samtidig føler jeg mig lidt skuffet hver gang det viser sig at være floskler og røg der ikke rigtigt sker mere ved.
Nå, men det der slog mig i dag, var vores evne til at følge de politikere vi kan lide...og til det modsatte.
Flere steder slår politikerne et eller andet op på deres facebookside, en eller anden mærkesag de har..eller gerne vil have. Så er der en million likes, og så alle kommentarerne, hvor rigtigt mange eaf dem er fra folk der føler de skal fortælle politikeren hvor dum han eller hun er. Uanset det budskab han eller hun prøver at formidle, bliver det forplumret af folk der virker en kende...skal vi sige ensidige i deres udsagn.
Nå, det er vel hvad man må forvente som politiker...i hvert fald er det det man får i dag. For eksempel følger jeg lidt med i Karen Hækkerups opdateringer..og i dag var det noget med Stop mobning. Det er jo en glimrende ide, og noget som de fleste kan erklære sig enige i, selvom det selvfølgelig kan tolkes som et forsøg på at koble sig selv og sit image på folkestemningen:)
Men kommentarerne....du godeste. Kontanthjælpsmodtagere der føler sig mobbede..folk der har skrevet breve til hende og andre ministre og ikke fået svar og derfor føler sig mobbede... folk der mener at fordi Karen siger at vi skal tænke over hvad vi siger der kan gøre andre kede af det, så mobber HUN...af grunde der er lidt uklare for mig.
Det der er underligt ved det hele er at folk enten er hamrende egoistiske...og bruger tråden til at råbe op om deres egene agendaer...eller misbruger mobbebegrebet i en grad der er skræmmende.
Altså for at være helt ærlig Er det mobning at en kontanthjælpsmodtager er sur på staten...eller Karen åbentbart da hun muligvis personificerer staten i denne persons hovede. Kan det kaldes mobning når alle er i samme båd?
Og det der slog mig mest..er det så vigtigt at få sagt det vi vil sige til en offentlig person, at vi er ligeglade med at vi forplumrer et vigtigt budskab?
Er det egoisme? Eller er det bare fordi vi ikke rigtigt er kommet videre?
Nå, det var bare lidt strøtanker...
mandag den 4. februar 2013
Divaer i junglen
He....Har to teenagere hjemme og prøveabonnement på tv3 en måneds tid. Det giver mulighed for at gå på opdagelse i et ukendt univers bestående af unge og mindre unge mennesker, kendte fra diverse andre realityprogrammer, og her til aften samlet i mit fjernsyn i teenagernes valg af underholdning...Divaer i junglen.
Nu er det jo ikke fordi jeg er fuldstændig ukendt med konceptet realityserier. Har, og det indrømmer jeg , ikke set så mange af dem, da jeg er en af de utroligt kedelige mennesker der kun har licenskanaler. Men som underviser af teenagere er det ikke gået mine sarte ører forbi at der findes disse programmer. Nogle navne har også fæstnet sig, godt hjulpet af diverse medier, der jo lever nærmest af sig selv, i og med at de fortæller om andre medier...det er næsten en selvkørende industri uden brug for hjælp udefra virkeligheden.
Nå...til emnet:)
I aften skulle vi se Divaer i junglen. Deltagerne var på nær to ikke nogen jeg kendte, ifølge mine børn var de dog kendt fra blandt andet paradise hotel, et program der efter hvad jeg fik set i aften handler mest om at skælde ud, græde over de personer der var røget ud...som var de bedste mennesker man kendte og som man savnede så meget at man var nødt til at gå grædende i seng med en mand til at trøste sig...efter vistnok at have kendt dem i to uger...men godt med følelser:)
Nå, men jeg går vist i selvsving. Jeg kommer ikke så meget ud for tiden, så aftenens tv-program optager mig:)
Divaer i junglen...deltagere : Kendte der er kendte fordi de er kendte fra andre programmer der handler om at blive kendt...(?) Og Linse Keslers datter....Det er et helt dynasti af kendthed åbentbart...og Den smukke lidt ældre end de andre kendte, kendte Frederik Fetterlein.
De skulle spise noget mærkeligt og de skulle vaske hår i koldt vand de stakler...og så skulle de svare på nogle historie spørgsmål...og det var de glade for, for det var noget de nok mente de havde styr på....
Som lærer må man jo krumme sine små tæer og tænke....uuuuuuuhhhh...som seer var det underholdende og dog stadig skræmmende...men skræk er jo også underholdende.
Hvad lærte vi af Divaer i junglen i aften? At Frederik Fetterlein snart er for gammel til de realityprogrammer...Hvad skal han så finde på? At den lille søde blondine faktisk kunne huske hvornår Danmark fik sin grundlov, fordi hun interesserede sig for samfundet og kvinders stemmeret...Selv om hun ikke kunne huske hvad det hed. At Columbus opdagede Amerika i 1100-tallet, at Berlinmuren faldt før månelandingen og Titanic...at 2. verdenskrig sluttede i DK enten i 1800et eller andet eller noget nærmere...i 1944...Det var sjovt...det var underholdende...men for Søren hvor det også et eller andet sted er utroligt sørgeligt at det er det vi viser vores ungdom herhjemme...det er det vi synes de skal vokse op med...udstilling af dumhed...Nå, jeg er nok bare gammel og udgået, ligesom Frederik Fetterlein snart er...
Nå...med alle de kendte realitystjerner, der omgås med og bliver kæreste med hinanden, er det vel en mulighed at realityverdenen snart er selvforsynende med nye unge kendisser? Smart og interessant ...Tænk jer....næste generation af Paradisebabes...døtre af Amalie og Linses datter...sønner af Gustav (Hmmm ..måske alligevel ikke, han er vist også for lækker til love? ) Og Sidney Lee....Sikke et potentiale:)
Og medieverdenen, der endnu mere end nu kan nøjes med at skrive nyheder om deres egne selvfrembragte kandisser....Det er sgu da smart.....!
Nu er det jo ikke fordi jeg er fuldstændig ukendt med konceptet realityserier. Har, og det indrømmer jeg , ikke set så mange af dem, da jeg er en af de utroligt kedelige mennesker der kun har licenskanaler. Men som underviser af teenagere er det ikke gået mine sarte ører forbi at der findes disse programmer. Nogle navne har også fæstnet sig, godt hjulpet af diverse medier, der jo lever nærmest af sig selv, i og med at de fortæller om andre medier...det er næsten en selvkørende industri uden brug for hjælp udefra virkeligheden.
Nå...til emnet:)
I aften skulle vi se Divaer i junglen. Deltagerne var på nær to ikke nogen jeg kendte, ifølge mine børn var de dog kendt fra blandt andet paradise hotel, et program der efter hvad jeg fik set i aften handler mest om at skælde ud, græde over de personer der var røget ud...som var de bedste mennesker man kendte og som man savnede så meget at man var nødt til at gå grædende i seng med en mand til at trøste sig...efter vistnok at have kendt dem i to uger...men godt med følelser:)
Nå, men jeg går vist i selvsving. Jeg kommer ikke så meget ud for tiden, så aftenens tv-program optager mig:)
Divaer i junglen...deltagere : Kendte der er kendte fordi de er kendte fra andre programmer der handler om at blive kendt...(?) Og Linse Keslers datter....Det er et helt dynasti af kendthed åbentbart...og Den smukke lidt ældre end de andre kendte, kendte Frederik Fetterlein.
De skulle spise noget mærkeligt og de skulle vaske hår i koldt vand de stakler...og så skulle de svare på nogle historie spørgsmål...og det var de glade for, for det var noget de nok mente de havde styr på....
Som lærer må man jo krumme sine små tæer og tænke....uuuuuuuhhhh...som seer var det underholdende og dog stadig skræmmende...men skræk er jo også underholdende.
Hvad lærte vi af Divaer i junglen i aften? At Frederik Fetterlein snart er for gammel til de realityprogrammer...Hvad skal han så finde på? At den lille søde blondine faktisk kunne huske hvornår Danmark fik sin grundlov, fordi hun interesserede sig for samfundet og kvinders stemmeret...Selv om hun ikke kunne huske hvad det hed. At Columbus opdagede Amerika i 1100-tallet, at Berlinmuren faldt før månelandingen og Titanic...at 2. verdenskrig sluttede i DK enten i 1800et eller andet eller noget nærmere...i 1944...Det var sjovt...det var underholdende...men for Søren hvor det også et eller andet sted er utroligt sørgeligt at det er det vi viser vores ungdom herhjemme...det er det vi synes de skal vokse op med...udstilling af dumhed...Nå, jeg er nok bare gammel og udgået, ligesom Frederik Fetterlein snart er...
Nå...med alle de kendte realitystjerner, der omgås med og bliver kæreste med hinanden, er det vel en mulighed at realityverdenen snart er selvforsynende med nye unge kendisser? Smart og interessant ...Tænk jer....næste generation af Paradisebabes...døtre af Amalie og Linses datter...sønner af Gustav (Hmmm ..måske alligevel ikke, han er vist også for lækker til love? ) Og Sidney Lee....Sikke et potentiale:)
Og medieverdenen, der endnu mere end nu kan nøjes med at skrive nyheder om deres egne selvfrembragte kandisser....Det er sgu da smart.....!
søndag den 3. februar 2013
Manfo.....har igen slået hovederne sammen i et forsøg på ...et eller andet
Nogen gange er det svært at fatte hvordan ting kan tolkes. Hvordan en egentlig sober artikel omkring hvordan Fordelingen af uddannelse...og barsel...og børnerelaterede problematikker, gør at kvinder anses for at være dyrere for samfundet end mænd kan læses som om at det er SÅ synd for mænd at de rent faktisk skal betale de her skattepenge til de her blodsugende kvindemonstre...som jo bare skraber til sig med alt hvad de har.
Det sjove er jo at de her mennesker som sætter sådan et billede på ikke et sekund tænker over det absurde i at alle statens børnerelaterede udgifter påduttes kvinden? Så Manfo mener at børnene og udgifterne vedrørende børnene er kvindens...For igen..hvad i alverden har mænd med det at gøre?
Samtidig er det jo også inde på bloggen manfo at vi konstant hører forskelleige mænd ytre sig over det uretfærdige i at kvinder kan bestemme over deres egen krop...og vælge en abort til eller fra...Det er simpelthen så uretfærdigt?
(Det modsatte scenarium...at det var manden der bestemte over kvindes krop, er jo heller ikke på nogen måde uretfærdigt ?)
Så er der det med værnepligten?...Som de skriver, er det mænd der har værnepligt i DK...det skulle så på en eller anden måde høre sammen med at mænd er billigere end kvinder?
Hvis vi lige undersøger det, så var der i 2011...som jo nok er rimeligt sammenligneligt med 2012...omkring 5000 værnepligtige. Af dem havde 95% meldt sig frivilligt, og de 500 var kvinder!
Det vil sige at der var ca 250 mænd der ikke valgte værnepligten frivilligt . 500 kvinder valgte det frivilligt....!! dobbelt så mange:)
Hvor er det lige at man kan bruge værnepligten som argument for at mænd har det hårdt...når 95% melder sig frivilligt...Kan godt se at 10% kvinder ikke er på niveau, men det kunne det blive med lidt promovering:) Mange unge kvinder i dag ville gerne melde sig, men igen, i en mandsdomineret verden tager det nok lige lidt tid og tilvænning..
Mænds sygdomme bliver nedpriorteret? Af debatten på manfo kan man se at problemet er de kampagner for brystkræft der har været kørt...mens ingen har kørt kampagner for testikelkræft...Så det at man sætter fokus på en ting...i denne forbindelse en kvinderelateret sygdom...er altså det samme som at nedpriortere en anden? Jeg tænker der godt nok er mange patientforeninger rundt om i landet der har god grund til at føre sig uendeligt ramt og nedprioteret, så.
Måske man kunne argumentere med at man ikke kan alting på samme tid?
Åh...og lige den sidste med at Kvinfo modtager millioner fra staten mens Manfo ikke gør...
Kvinfo er en selvejende institution under kulturministeriet. Den formidler viden om forskning og undersøgelser omkring ligestilling for begge køn.
Den har 35 lønnede medarbejdere, og modtager støtte fra flere store danske erhvervsvirksomheder.
Og så er den til Manfo´s store irritation på finansloven qua sine forskningsprojekter.
Manfo er en blog. Oven i købet en blog hvor visse mennesker får afløb for deres temmeligt kvindefjendske propaganda. En blog hvor man argumenterer for at fratage kvinder retten til at betemme over deres egen livmoder...hvor man skriver artikler der fortæller at det at være kæreste med en kvinde er det samme som at være kæreste med en 3-årig.... En blog hvor mænd gavmildt kalder kvinder der argumenterer for ligestilling for feministiske beton lebber...En blog hvor man brokker sig over det latterlige i at man ikke længere kan pifte og brumme over en flot kvinde uden at det bliver kaldt sexchikane...og i samme åndedrag siger at så kan man da råbe luder?....og meget mere i samme stil.
Manfo synes det er uretfærdigt at en forskningsinstitution under kulturministeriet får støtte, når Manfo bloggen ikke gør....???
Hey...jeg skriver en blog...hvor er det egentlig uretfærdigt at jeg ikke får statstøtte når Kvinfo gør....!
lørdag den 2. februar 2013
Den kære familie
Familie....Nogen siger man ikke kan leve uden...eller med...eller....Personligt synes jeg at ligemeget hvem jeg taler med, så er der et eller andet med familien.
Nogen føler sig presset, andre føler sig forbigået...og vi ved allesammen hvad der kan ske hvis en familie skal finde ud af at dele arv....Så engang et program hvor man fulgte nogle af de her mennesker der ikke havde talt med deres familie i årevis pga. f.eks en vase...
Da jeg fik mit første barn, vidste jeg med 200% sikkerhed at jeg ville have mindst en mere...så min datter fik en søster eller bror hun kunne have et fællesskab med. Måske får de det også en dag:)
For hvordan er det lige det er...min søster og jeg havde en barndom, delvist fyldt med lamper der fløj gennem luften og vist også indelåsning på toiletter og den slags. Da vi blev voksne låste vi ikke længere hinanden inde på toiletter. Men på en måde låste vi måske hinanden fast i nogle roller? Nogle vi ikke selv genkender hvis de skulle blive italesat?
En homoseksuel ven gik i årevis og skjulte hvem han var, af angst for sin mors reaktion...det viste sig det var farens han skulle have frygtet. Hvordan kan man afvise sit eget barn fordi det ikke passer ind i ens egen lille kasse?
Holder man bare op med at elske? Sit eget barn? Eller lukker man ned for den kærlighed fordi man er flov over den når nu ens barn ikke lever op til ...hvad?
Ville en masse snak kunne lukke op for den knude..eller er det en lost cause?
Vi snakker så meget om kærlighed...og kærligheden til vores søskende og til vores børn er vel noget der ligger dybt i os. I hvert fald hvis ellers vores barndom har været nogenlunde normal. Men netop derfor er det måske endnu sværere når først der bliver stillet spørgsmålstegn ved den...kærligheden.
Hvor meget kan kærlighed overleve? Hvad kan vi tillade os at kræve af dem der "elsker" os...Skal de kende os godt? Skal de vise deres kærlighed på den måde vi selv ønsker? Skal de vise deres sårbarhed på bestemte måder før vi ser den?
Skal de gøre bestemte ting for at vi kan elske dem?
De familier jeg beundrer mest, er dem der er mest rummelige. De familier der holder fast i kærligheden uanset diverse forskellige livsvalg. De familier der accepterer at alle er forskellige, både i sind og adfærd, men som stadig holder sammen.
Er det ren utopi...en familie fyldt med rummelighed og varme til alle. En familie hvor intet barn er bedre end et andet..hvor børn bliver elsket på grund af deres individualitet...ikke udfra hvor godt de passer ind i kasserne?
fredag den 1. februar 2013
At sige sin mening
I forskellige debatter og blogs her på nettet falder man tit over sætningen :"Jeg siger det bare som det er", eller "Man skal da sige sin mening", eller " Hvis man ikke kan tåle at høre sandheden, er det ikke mig man skal tale med"
Meget fint. Men jeg tænker nogle gange at det er en svær balancegang, det der med at sige sin mening. For grundlæggende er det jo rigtigt. Man skal sige sin mening om ting, ellers er der jo ingen der aner hvor man står.
Nu kan man selvfølgelig argumentere mod det med at høre sandheden. Altså folks mening er folks mening, men vel ikke nødvendigvis sandheden?
På arbejdet er det ret nemt at sige sin mening synes jeg..Man har nogle ting der skal udføres, man har en mening om hvordan, og det er det Hvis en kollega har en anden mening, så taler man om det og finder en løsning.
Men hvad hvis ens kollega ikke gør sit arbejde? Hvad hvis vedkommende kommer for sent hele tiden, eller aldrig har forberedt det der skal forberedes? Hvad hvis man synes at det ens kollega gør, gør det samlede resultat dårligere. Hvordan siger man det?...Det ender måske nogen gange bare i tavshed og brok bag ryggen på folk. Og hvis man så siger det, hvordan får man det så sagt så det hjælper...altså bliver opfattet som en hjælp og ikke som et tryk nedad?
Og er der ting der ikke skal siges?
Jeg husker en debat hvor en af deltagerne konstant stavede et par ord forkert. Det var nøgleord i debatten og det sprang bare i øjnene igen og igen, måske fordi jeg er lærer:)
En anden påpegede det...egentlig på en pæn måde...noget ala " Bla bla bla staves bla bla bla."..stor smilende smiley og undskyld jeg kan ikke lade være attitude. Den debat ændrede sig på et splitsekund. Emnet var ikke vigtigt mere...næeh, nu handlede det om mobning. Den der havde stavet forkert hævdede at hun var ordblind og at det havde været en overvindelse bare at deltage og at hun godt vidste at hun ikke kunne stave og det var bare for meget at.....Der var stor opbakning til dette synspunkt, og den der havde nævnt det endte med at trække sig meget langt tilbage.
Så er det jeg tænker...må man ikke sige sin mening hvis folk kan blive sårede?`Må man ikke sige hvis folk gør noget forkert? Det var jo selvfølgelig ligemeget for debatten om der blev stavet rigtigt, men princippet i at når nogen gør andre opmærksom på en fejl, så bliver det opfattet som mobning?
Jeg mindes en billedkunsttime i en 7.klasse...En elev havde tegnet et hus, det traditionelle hus, en firkant med en trekant som tag, en dør i midten og et par vinduer...
Vi snakkede om proportioner...størrelsesforhold og om hvor vinduer og døre sad i forhold til hinanden på sådan et hus.
Samme eftermiddag fik jeg et meget vredt telefonopkald fra elevens mor, der fortalte mig at jeg havde mobbet hendes søn...ved at kritisere hans tegning. Han havde gjort sit bedste og så kunne han sandelig ikke gøre mere. Og det at jeg havde fortalt ham hvordan han kunne gøre det bedre...havde simpelthen ødelagt det for ham!
Jegvar lidt forbløffet. I og med det er undervisning må man forvente en eller anden form for evaluering af sin indsats...og helst også en udvikling...men ikke i følge mor . Det var mobning.
Så er det simpelthen blevet så svært for os mennesker at modtage andres mening, hvis ikke den stemmer overens med vores egen, at vi kalder det mobning? Hvordan ændrer vi det? Hvis det er den indstilling man kommer med, kan det være svært at få ret meget ud af f.eks. undervisning. I hvert fald når man skal modtage evaluering af processer og produkter.
Jeg tænker også i al almindelighed her på nettet, hvor det i rigtigt mange tilfælde virker som om at folk tager det som en personlig fornærmelse hvis man ikke er enig med dem..
Nå, men det der egentlig fik mig igang med det her er egentlig tanken om hvornår man skal sige noget..og hvornår man ikke skal?
Hvad hvis ens venner gør noget man synes er helt forkert? Skal man lade den ligge, så længe konsekvenserne af deres valg kun går ud over dem selv? Skal man udtrykke sin tvivl ved deres projekter og valg? Eller skal man bakke op om hvad som helst fordi det gør man hvis man er en god ven? Er det venskab eller konflikskyhed?
Jeg ved da jeg har taget nogle valg gennem årene der ikke altid har været heldige...eller gode for mig. Men det var de jo på det tidspunkt. Det var det jeg ville, og det jeg har lært af.
Ville jeg have lyttet særligt meget til en ven der fortalte mig at det var tåbeligt...eller ville jeg have syntes det var en dårlig ven der ikke støttede mig?
Og nu noget helt andet...sneen er lige smeltet...foråret kunne næsten lugtes...og høres...og nu sner det igen...Kan vi ikke snart blive færdige med vinteren for denne gang..please:)
Jeg savner det her...
Meget fint. Men jeg tænker nogle gange at det er en svær balancegang, det der med at sige sin mening. For grundlæggende er det jo rigtigt. Man skal sige sin mening om ting, ellers er der jo ingen der aner hvor man står.
Nu kan man selvfølgelig argumentere mod det med at høre sandheden. Altså folks mening er folks mening, men vel ikke nødvendigvis sandheden?
På arbejdet er det ret nemt at sige sin mening synes jeg..Man har nogle ting der skal udføres, man har en mening om hvordan, og det er det Hvis en kollega har en anden mening, så taler man om det og finder en løsning.
Men hvad hvis ens kollega ikke gør sit arbejde? Hvad hvis vedkommende kommer for sent hele tiden, eller aldrig har forberedt det der skal forberedes? Hvad hvis man synes at det ens kollega gør, gør det samlede resultat dårligere. Hvordan siger man det?...Det ender måske nogen gange bare i tavshed og brok bag ryggen på folk. Og hvis man så siger det, hvordan får man det så sagt så det hjælper...altså bliver opfattet som en hjælp og ikke som et tryk nedad?
Og er der ting der ikke skal siges?
Jeg husker en debat hvor en af deltagerne konstant stavede et par ord forkert. Det var nøgleord i debatten og det sprang bare i øjnene igen og igen, måske fordi jeg er lærer:)
En anden påpegede det...egentlig på en pæn måde...noget ala " Bla bla bla staves bla bla bla."..stor smilende smiley og undskyld jeg kan ikke lade være attitude. Den debat ændrede sig på et splitsekund. Emnet var ikke vigtigt mere...næeh, nu handlede det om mobning. Den der havde stavet forkert hævdede at hun var ordblind og at det havde været en overvindelse bare at deltage og at hun godt vidste at hun ikke kunne stave og det var bare for meget at.....Der var stor opbakning til dette synspunkt, og den der havde nævnt det endte med at trække sig meget langt tilbage.
Så er det jeg tænker...må man ikke sige sin mening hvis folk kan blive sårede?`Må man ikke sige hvis folk gør noget forkert? Det var jo selvfølgelig ligemeget for debatten om der blev stavet rigtigt, men princippet i at når nogen gør andre opmærksom på en fejl, så bliver det opfattet som mobning?
Jeg mindes en billedkunsttime i en 7.klasse...En elev havde tegnet et hus, det traditionelle hus, en firkant med en trekant som tag, en dør i midten og et par vinduer...
Vi snakkede om proportioner...størrelsesforhold og om hvor vinduer og døre sad i forhold til hinanden på sådan et hus.
Samme eftermiddag fik jeg et meget vredt telefonopkald fra elevens mor, der fortalte mig at jeg havde mobbet hendes søn...ved at kritisere hans tegning. Han havde gjort sit bedste og så kunne han sandelig ikke gøre mere. Og det at jeg havde fortalt ham hvordan han kunne gøre det bedre...havde simpelthen ødelagt det for ham!
Jegvar lidt forbløffet. I og med det er undervisning må man forvente en eller anden form for evaluering af sin indsats...og helst også en udvikling...men ikke i følge mor . Det var mobning.
Så er det simpelthen blevet så svært for os mennesker at modtage andres mening, hvis ikke den stemmer overens med vores egen, at vi kalder det mobning? Hvordan ændrer vi det? Hvis det er den indstilling man kommer med, kan det være svært at få ret meget ud af f.eks. undervisning. I hvert fald når man skal modtage evaluering af processer og produkter.
Jeg tænker også i al almindelighed her på nettet, hvor det i rigtigt mange tilfælde virker som om at folk tager det som en personlig fornærmelse hvis man ikke er enig med dem..
Nå, men det der egentlig fik mig igang med det her er egentlig tanken om hvornår man skal sige noget..og hvornår man ikke skal?
Hvad hvis ens venner gør noget man synes er helt forkert? Skal man lade den ligge, så længe konsekvenserne af deres valg kun går ud over dem selv? Skal man udtrykke sin tvivl ved deres projekter og valg? Eller skal man bakke op om hvad som helst fordi det gør man hvis man er en god ven? Er det venskab eller konflikskyhed?
Jeg ved da jeg har taget nogle valg gennem årene der ikke altid har været heldige...eller gode for mig. Men det var de jo på det tidspunkt. Det var det jeg ville, og det jeg har lært af.
Ville jeg have lyttet særligt meget til en ven der fortalte mig at det var tåbeligt...eller ville jeg have syntes det var en dårlig ven der ikke støttede mig?
Og nu noget helt andet...sneen er lige smeltet...foråret kunne næsten lugtes...og høres...og nu sner det igen...Kan vi ikke snart blive færdige med vinteren for denne gang..please:)
Jeg savner det her...
Abonner på:
Opslag (Atom)