tirsdag den 29. januar 2013

En af hundebasserne og lidt om muskelhunde...


Bastian....Han er snart to år og den skønneste irske ulvehund. Han er stor og blid og lidt Fedtmuleagtig i sin adfærd....Og god at have en mørk aften i det lille hus i skoven.

Mht . til muskelhunde...hmm..jeg har altid været enig i det her med at det er ejeren ikke hunden....jeg har en rigtig god kammerat som har haft sådan en "nannydog" og som ville forsvare den type hund til sidste åndedrag.

Har nok selv været et offer for "Brian" myten. Men nytårsaftensdag tog jeg hundene med på tur. Same procedure as every week....afsted til fællestræf med alle de dejlige mopser, cavalierer, franske buldoggs, engelske buldogs, labradorer, blandinger i alle størrelser, som vi har gået med hele Bastians liv.
En gruppe hvor Bastian adskillige gange er blevet brugt som hjælp til nervøse små hunde, der pludselig opdagede at store hunde var ok.
Den dag mødte vi en ny hund og dens ejer. Nydelig herre....hvid muskelhund.  Som ganske kort tid efter at vi mødtes synes den ville fare i nakken på Bastian. Som jo er tre gange større. Jeg holdt min hund, mens tre mænd fik vristet kæberne på muskelhunden løs, og så var jeg mere optaget af bastian og lidt efterchok,  mens manden og hans hund skyndte sig væk. Dyrlægen var dyr men Bastian kom sig.

Der var ingen advarsel. Bastian var ikke dominerende, truende eller overhovedet interesseret i den anden hund. Han bed ikke igen på trods af at han havde dybe sår og flænger bagetfer.

Nu er jeg utryg ved den slags hunde...Bastian er heldigvis fuldstændig uberørt og lige så glad for andre hunde som før.
 Der er mange der siger "hvorfor hører vi aldrig om alle de små hunde der bider" Måske fordi de ikke gør så stor skade?
Havde Bastian været mindre...lets say, en cavalier...var han måske død.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar